Forestil dig at du har bestilt en times coaching hos den verdensberømte coach Tony Robbins.
Du har arvet en gigantisk formue af din ukendte onkel i USA. Og derfor har du råd til at betale den million, som Tony skal have i salær for at hjælpe dig. I et helt år har du ventet på at møde ham, og nu er den store dag kommet. Du har kriller i maven og mega store forventninger. Hvad mon guruen vil sige til dig?
Tony spørger: Hvad kan jeg hjælpe dig med? Hvad er dit problem?
Dig: Uha. Det er faktisk meget svært for mig at forklare. Det er nemlig ikke et konkret problem jeg har. Jo, og så alligevel. Mit problem er at jeg ikke kan få mit kærlighedsliv til at lykkes.
…Jeg har nogle mislykkede forhold bag mig
Ja, jeg er jo heller ikke nogen teenager længere…du smiler. I starten af forholdet er alt skønt og dejligt, men efter et stykke tid begynder tvivlen og interessen at dale. På en eller anden måde føler jeg mig snydt. Det jeg i begyndelsen fandt tiltrækkende, begynder at irritere mig.
…Det sidste forhold var en katastrofe
Jeg brugte flere år på at komme ud af forholdet…selvom jeg inderst inde vidste, det aldrig ville blive godt… Mit ægteskab er et kapitel for sig. Vi elskede hinanden, men alligevel gik det galt.
…Og min X OMG! Du puster luft…
Han er umulig at samarbejde med. Jeg har også truet ham med at…ja han ænsede mig heller ikke… suk…Og min mor… hun gjorde sit bedste. Mine forældre er stadigvæk sammen… ja jeg fatter det ikke.
Uret tikker og du taler videre…
Åhhh, hvor er jeg træt af det… jeg vil bare så gerne være glad og lykkelig. Findes der virkelig ikke en eneste ordentlig kæreste?
Jeg synes selv jeg er en god kæreste… aflyser gerne mine aftaler for at vi kan være sammen. Jeg giver og giver – men får ikke noget igen.
Hvorfor falder jeg altid for typer, der er så egoistiske?
Der er nu gået 59 minutter og Tony har ikke sagt et ord
Pludselig bliver du helt stille. Tårerene triller stille ned ad dine kinder.
Tony: Hvad sker der? Er du okay?
Dig: Ja, jeg er ok.
Dig: Pludselig gik det op for mig at, jeg har gjort alt for at please andre. Jeg har givet og givet i håb om at få anerkendelse. Givet for at føle mig elsket. Givet for at føle mig god nok. Givet fordi jeg var bange for at blive forladt.
Det er jeg færdig med. Fra idag begynder et nyt kapitel i mit liv. Jeg vil til at være ligeså god og kærlig mod mig selv, som jeg er for mine kære. Ved godt, det kan blive en udfordring, men jeg er klar til at tage den op.
Tak for hjælpen Tony. Du er bare den bedste coach i verden.
Tony: Men, jeg har jo slet ikke hjulpet dig.
Dig: Jo, du har. Du lyttede til mig. Din ro og tålmodighed gjorde mig helt tryg. Jeg kan ikke takke dig nok for den opdagelse jeg gjorde i dag.
Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed
Din fortid er i bund og grund ligegyldig. Spild ikke din tid på at tænke på, hvordan tingene kunne have været. Du kan alligevel ikke ændre på det. Det eneste du med garanti kan ændre, er dig selv.
Når du ændrer dig – opstår magien
Når du behandler dig selv med respekt og selvkærlighed styrkes dit selvværd. Når dit selvværd styrkes opstår magien. Typer som du før fandt tiltrækkende, har ikke mere din interesse. Dramaet er slut. Trygheden og roen kan begynde. For lige tiltrækker altid lige.
Hvad er dit mønster?
Hvis du er træt af ustabile og ulykkelige forhold, så gør dig selv en tjeneste. Vend blikket indad og kig efter den røde tråd i dine forhold. Vær din egen detektiv og find ud af årsagen. Hvad er mønstret i alle dine forhold?
Er det dig som går din vej? Har du svært ved at sige fra? Hvem starter skænderierne? Hvilken type er du tiltrukket af og hvorfor? Hvad skændes I om? Hvad går igen i alle de forhold?
Det er ikke din skyld
Uanset hvilket mønster du opdager, så kan du ikke gøre for det. Dit mønster er en ubevidst måde at beskytte dig selv på. Et følelsesmæssigt forsvar som blev dannet i barndommen, og forstærket i voksenlivet – i situationer hvor du følte dig utryg, afvist og bange. Det er ikke din skyld. Jeg gentager. Det er ikke din skyld. Du kan ikke gøre for det, men du kan ændre på det, som ikke gavner dig.
Selvbebrejdelse hjælper dig ikke. Stil i stedet dette spørgsmål: Hvordan kan jeg være mere selvkærlig og omsorgsfuld. Hvilket selvkærligt skridt kan jeg tage idag? Hvad gør mig glad? Hvad gør mig godt?
Hvis du har svært ved at finde svaret, vil jeg elske at være din Tony Robbins. Tøv endelig ikke med at bestille en gratis afklarende session.
Vi kan mødes online Charlottenlund få minutters gang fra S-tog stationen.
Kærlige sommerhilsner
Lene Bojer