Søger du en psykoterapeut, fordi du oplever uro i dit kærlighedsliv?
Gentager de samme mønstre sig i dine parforhold?
Bliver du usikker, når kontakten ændrer sig – eller bange for at blive forladt?
Jeg tilbyder psykoterapi med speciale i ambivalent tilknytning, tilknytningsmønstre og ulykkelig kærlighed.
Mange af de mennesker, der henvender sig til mig, er reflekterede og selvbevidste. De kan godt se deres mønstre – men kan alligevel ikke stoppe dem. Det skyldes, at reaktionerne ikke kun sidder i tankerne, men i kroppen og nervesystemet – i den del af os, der instinktivt aktiveres, når vi bliver utrygge i relationen.
Ambivalent tilknytning er en del af det, man kalder de utrygge tilknytningsmønstre.
Det viser sig ofte tydeligst i parforhold, hvor nærhed og risikoen for at miste aktiverer gamle sår.
Du kan opleve:
stærk længsel efter nærhed
frygt for at blive forladt
behov for bekræftelse
svært ved at finde ro i relationen
tendens til at overtilpasse dig
svært ved at give slip på relationer, der ikke er gode for dig
Måske ved du godt, at du kan komme til at overreagere .
Men du kan ikke lade være, selvom du ønsker det.
Det er her psykoterapi med fokus på ambivalent tilknytning kan gøre en reel forskel.
Ulykkelig kærlighed handler sjældent kun om den partner, du er sammen med.
Når du har et utrygt tilknytningsmønster, bliver dit system hurtigt aktiveret i nære relationer. Tavshed kan føles som afvisning. Afstand kan føles som tab.
Ofte ligger der tidligere erfaringer bag, hvor dine behov for tryghed, stabilitet eller følelsesmæssig kontakt ikke blev mødt tilstrækkeligt. Det kan sætte sig som uhensigtsmæssige mønstre.
I psykoterapien arbejder vi med:
at forstå dit tilknytningsmønster
at berolige dit nervesystems reaktioner
at styrke dine grænser og behov
at skabe mere ro og stabilitet i parforhold
Målet er ikke blot indsigt, men at du gradvist oplever mere tryghed i kærlighed.
Selvom jeg har specialiseret mig i ambivalent tilknytning, er virkeligheden mere nuanceret.
Alle mennesker rummer dele fra alle fire tilknytningsmønstre:
det trygge, det ambivalente, det undvigende og det desorganiserede.
Men som regel er der ét mønster, der træder tydeligst frem – især i parforhold og i situationer, hvor vi føler os sårbare.
I terapien arbejder vi med det mønster, der fylder mest i dit kærlighedsliv lige nu. Ofte er det ambivalent tilknytning, men vi ser altid på helheden.
Målet er at styrke din trygge tilknytning, så du kan:
være i kærlighed uden konstant uro
udtrykke behov uden at kollapse eller overtilpasse dig
mærke dine grænser tydeligere
vælge relationer med mere ro og mindre frygt
Jeg har en 4 årig grundudannelse som psykoterapeut fra KGI i København og en 2 årig efteruddannelse som relationterapeut med særlig viden om tilknytningsmønstre og healing af utryg tilknytning. Derudover en lang række af psykologikurser gennem årene.
I min psykoterapi har vi fokus på:
det, der aktiveres i dig her og nu
hvordan dit nervesystem reagerer i relationer
sammenhængen mellem tidligere erfaringer og dine nuværende mønstre
Jeg kombinerer samtaleterapi med kropslige og traumebevidste metoder, så arbejdet ikke kun bliver forståelse, men også en oplevet forandring i dit system.
Jeg arbejder udelukkende med kærlighedslivet med fokus på ambivalent tilknytning og utryg tilknytning.
Mange spørger, hvad forskellen er på en psykoterapeut og en psykolog – og hvad man skal vælge.
En psykolog har en universitetsuddannelse i psykologi og arbejder ofte med udredning, diagnosticering og behandling af psykiske lidelser.
En psykoterapeut arbejder med samtaleterapi og med de følelsesmæssige og relationelle mønstre, der præger et menneskes liv.
Mit arbejde som psykoterapeut er specialiseret i ambivalent tilknytning, tilknytningsmønstre og de udfordringer, der opstår i parforhold og ulykkelig kærlighed.
Jeg arbejder ikke med diagnoser eller behandlingskrævende psykiske lidelser.
Jeg arbejder med voksne mennesker, der gentager de samme mønstre i kærlighed – selvom de godt kan se dem.
Hvis dine udfordringer primært handler om relationer, tilknytning og følelsesmæssig uro i parforhold, kan psykoterapi med speciale i ambivalent tilknytning være det rigtige valg.
Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen af ambivalent tilknytning eller gentagende mønstre i ulykkelig kærlighed, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
Terapien foregår online eller i mine lokaler i Charlottenlund.
Overvejer du terapi?
Du er velkommen til at b ook en gratis afklarede samtale. Send mig en mail med en kort beskrivelse af din problematik, så vender jeg tilbage i løbet af 24 timer.
Kærligst,
Lene
Barnet føler sig tryg og beskyttet. Oplever tilpas med omsorg og mødes med oprigtig interesse. Mor/og eller fars stabile og vedvarende støtte opfordrer til udvikling af selvstændighed. Barnet føler sig tryg og elsket – udvikler højt selvværd samt selvtillid.
Tryg tilknytning som voksen
Som voksen indgår du i et sundt og nærende parforhold, hvor der både er plads til individualitet og et fælles behov for samhørighed og følelsesmæssig intimitet. Du har en generel positiv livsindstilling, er fleksibel og omstillingsparat. Du accepterer jeres forskelligheder og ser muligheder frem for begrænsninger. Problemer løses uden de helt store dramaer. Du kan udtrykke kærlighed i ord og handlinger. Du kan undskylde dine fejl og modtage en undskyldning fra den anden. Du kan tilgive og hurtig komme videre.
Studier viser at tryg tilknyttede mennesker har en nemmere tilgang til kærlighed, kram, nærvær og mindre tilgang til frygt, tab og separation. De er helt enkelt ikke særlige sensitive overfor negative tegn hos deres partner.
Den trygge tilknytningsform handler om, at hvile i sig selv. Have en indre ro, tillid og tro på sig selv og verden. Det er naturlig evne til at knytte bånd og indgå i tætte og nærende relationer. Det er menneskets sunde kerne og essens. Det er mennesket i dets reneste, ærligste og smukkeste udgave.
Den desorganiserede tilknytningsstil er modsat det undvigende og ambivalente mønster – uforudsigeligt. Det vil sige at det har ikke et stabilt reaktionsmønster, som de to andre utrygge mønstre har. Det betyder at jo mere chok/traume en person har på lager, jo mere følelsesmæssig svingende vil man være.
Det desorganiserede mønster er mønsteret ‘ingen rigtig taler om’ – fordi det er forbundet med skam og fordi der ikke undervises eller skrives særligt meget om det. Jeg vil dog vove den påstand, at vi alle har en smule desorganiseret tilknytning i os. Desorganiseret tilknytning handler ikke kun om en hård opvækst – men også om andre traumatiske livsbegivenheder som pludselig indtræffer – og hvor vi ikke har fået hjælp til at heale traumet og lande nervesystemet.
Barnet har oplevet mor/og eller fars adfærd være skræmmende . Stemningen i hjemmet har været præget af en truende, uforudsigelig og kaotisk atmosfære. Det ene øjeblik har mor og eller far været rolig og i godt humør, for i næste øjeblik at reagere voldsomt, uden at vise hensyn til barnets følelser og reaktion.
Barnet har været vidne til eller selv oplevet overgreb. Forældre eller andre i familien har fx. udvist krænkende adfærd i form af fysisk eller psykisk ydmygelse. Forælderen kan muligvis selv være traumatiseret på grund af, omsorgssvigt, dødsfald, overgreb, ulykker, psykisk sygdom eller misbrug. Forælderen er derfor selv hjælpeløs og ude af stand til, at opfostre et barn i trygt og kærligt miljø.
Barnet fanges i en umulig situation, hvor det er afhængig af forældren – som det også er bange for. Tilknytning og kærlighed forbindes med frygt og vigtige relationer opfattes som farlige. Barnet befinder sig i en konstant tilstand af stress og veksler mellem, at søge trøst og løbe væk (kamp og flugt impulser) eller være helt fastlåst og apatisk (frys). Den håbløse og forvirrende situation kan få barnet til at reagere voldsomt og de voksne kan komme til at stemple, det som et ‘problem barn’ – men i virkeligheden er det de voksne som er problemet.
Nogle desorganiserede voksne læner sig til den undvigende side, og er mere følelsesmæssigt lukkede og uafhængige af andre. Andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, panikanfald og voldsomme følelsesudsving og er meget afhængige af andre. Nogle svinger mellem ængstelige og depressive tilstande.
Der findes også dem, hvor tilknytningsstilen kun viser sig i specifikke situationer, som fx råben og skrigen, lugte, høje lyde, fx. døre der smækker, glas som tabes på gulvet eller voldelige scener på tv og lign. Disse triggerpunkter forbindes med traumatiske situationer fra fortiden og udløser gammel frygt i nutiden, der viser sig eksempelvis som: hjertebanken, svedeture, rysten, pludselig vrede, angstanfald, kamp, flugt eller frys tilstande.
Af de tre utrygge tilknytningsmønstre er det desorganiserede, forbundet med størst følelsesmæssig smerte, frustration og stress. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlås til de traumer som skete i barndommen og derfor er du stadigvæk styret af dem. Livet og især kærlighedslivet er præget af utryghed, forvirring og drama.
På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer, som skete i barndommen. Dengang og i dag længes du efter tryghed og nærhed, men når kærligheden kommer tæt på, bliver du bange. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller blind tillid med tendens til naivitet.
Du kan også have styr på dit liv, uddannelse, karriere, økonomi, osv. – men kærlighedslivet halter bagefter. Du blev tidlig voksen og har i dag et stort behov for kontrol – er typisk over-ansvarlig og kontrollerede – modpolen til forælderen som var uansvarlig og ude af kontrol. Stilhed og ro kan gøre dig anspændt og udløse vrede eller ’ked af det hed.’ Hvis din partner viser sig at være overvejende tryg tilknyttet, kan du komme til at kede dig. Ubevidst kan du komme til at starte et skænderi – for uden drama eller spænding føles forholdet kedeligt eller ligegyldigt.
Barnet har oplevet tidlig og vedvarende afvisning og ignorering,. Mor/og eller far har været følelsesmæssig lukket og udvist fjendtlighed og vrede blikke. Det er derfor blevet mere sikkert, at tage afstand fra, end at være i kontakt. Det kan være, at mor/ og eller far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet nærvær og kærlighed. Måske mor blev gravid uden at ønske det, og havde derfor svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til barnet, eller mor fik måske en fødselsdepression. Mor/og eller far har måske været præget af træthed, stress, sygdom, eller konflikter mellem forældrene og/eller andre søskende. Kort sagt barnet har været meget overladt til sig selv og fået en følelse af, at være til besvær og betydningsløs.
Forældrene gav barnet, hvad det havde brug for i form af, mad, materielle ting – og udviste stor interesse når det gjaldt præstation i fx sport og skolegang. Men der manglede følelsesmæssig og fysisk nærvær (kram, knus, og hud mod hud kontakt) – til at give barnet en følelse af varme, glæde og være ønsket. Måske forældrene gav af pligt i stedet for af oprigtig interesse og kærlighed. Resultatet blev, at barnet følte sig ensomt og til besvær. Modvægten til den manglende interesse / afvisninger fra mor/og eller far er at blive selvkørende og uafhængig af andre – og fokus bliver at dække egne behov. Forventningen til andre mennesker er derfor lave.
Det er meget vigtigt for dig at bevare din frihed og din uafhængighed. Du foretrækker at klare dig selv frem for at involvere andre i dine behov. Selvom du gerne vil være tæt på andre, føler du dig utilpas med for megen nærhed og du har en tendens til at holde din partner på afstand og svært ved at åbne op for dine tanker og følelser. Ofte klager din partner over at du er følelsesmæssigt fjern. Når du er i et forhold er du opmærksom på om din parter vil kontrollere dig. For ingen skal styre eller bestemme over dig. Du er din egen og kører dit eget løb. Store følelser er ikke din kop te og derfor kan du komme til at nedgøre din partner, hvis han/hun viser svære følelser – for dig er svære følelser et tegn på svaghed.
Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunde
Vi har dele af alle fire tilknytningsformer – men i varierende grader. Det betyder at ingen har en 100 % tryg tilknytningsform. I følelsesmæssige situationer er vi typisk styret af et til to af tilknytningsmønstrene. Vi er påvirkelige af den andens mønstre. Den ambivalente trigges af den undvigende og vice versa. Yderligere kan mønstrene skifte fra øjeblik til øjeblik.
Mor/og eller fars kærlighed og nærvær har været der, for så pludselig at forsvinde. Så kom den måske igen, for atter at forsvinde – uden barnet kunne regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor blev barnet (over)optaget af at regne ud, hvordan det kunne få kontakt – fordi det jo lykkes ind i mellem. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre (jeg er forkert).
Fokus bliver at fastholde kontakt, ved at gøre sig lille og hjælpeløs – fx. ved at være; klæbende, krævende og klynkende. Adfærd som sikrer barnet mod at blive forladt. Der opstår en indre overbevisning om at ‘Jeg kan ikke klare mig uden dig’ – samt en tendens til at tilfredsstille andres behov fremfor egne (for at undgå at blive forladt).
Du elsker at være meget tæt på din partner og har et stort behov for intimitet. Du frygter ofte at din kæreste ikke ønsker at være ligeså tæt, som du gerne vil være. Dit parforhold optager en stor del af din følelsesmæssige energi. Du har en tendens til at være meget følsom overfor små udsving i din partners humør og handlinger. Dine sanser er meget skarpe, men du har en tendens til at overreagere og mistolke din partners signaler og handlinger. Du oplever mange negative følelser i forholdet og mister nemt dig selv. Som resultat har du en tendens til at reagere uhensigtsmæssigt og sige ting du senere fortryder. Hvis din partner giver dig en masse sikkerhed, kan du slippe din forladthedsangst og slappe af i forholdet.
