Individuelle Sessioner

Individuel terapi & kærlighedscoaching

Nogle tror terapi er for svage mennesker. Intet er mere forkert. Faktisk forholder det sig stik modsat. For det kræver både erkendelse og mod til at række ud efter hjælp. Er det et svaghedstegn? Nej absolut ikke. Tværtimod viser det styrke, at du ikke vil acceptere at leve med et ulykkeligt kærlighedsliv.

Mød mig til en afklarende session

Inden vi har den første rigtige session, mødes vi til en kort og afklarende gratis samtale. Mødet kan foregå online eller i mine lokaler i Charlottenlund. Samtalen bruges til at afgøre om der er god kemi mellem os, og dermed basis for et godt samarbejde. Ligeledes skal jeg afgøre om din problematik og behov matcher mine kompetencer. Hvis de ikke gør det, spilder du både din tid og penge.

Sessioner i en afslappet atmosfære

Her kan du får parterapi og kærlighedscoaching i afslappede omgivelserHos mig må du både grine og græde. Og det kan ske at jeg tørrer en lille tåre væk, når du glædestrålende fortæller om dine fremskridt eller hvis din historie rører mit hjerte. Det vigtigste er at du føler dig tryg i mit selskab og har tillid til mig – uden tillid er det ikke muligt at hjælpe dig.

Uanset hvilken kærlighedsproblematik du kommer med, så er min fornemmeste opgave at være åben, lyttende og ikke dømmende. Jeg stiller min ekspertise, nærvær, empati til rådighed samt min oprigtige interesse i at hjælpe og støtte dig. Men. der er et men. Mit ansvar er at gøre mit bedste for at hjælpe dig. Men, det er dit ansvar, at ændre på de ting, som vi sammen finder ud af ikke gavner dig.

Terapiens formål

Som udgangspunkt er målet at styrke din trygge tilknytningsform, selvværd, mod og livsglæde. Jeg har specialiseret mig i relationer mellem mennesker. Derfor kan jeg lære dig, hvordan dine egne ubevidste mønstre, adfærd og negative overbevisninger gør dit kærlighedsliv besværligt. Du fortjener et godt kærlighedsliv, og jeg vil elske at hjælpe dig med at gøre det til virkelighed.

Terapi er en proces. Ikke et mirakelmiddel eller et quick fix. Sessionerne skal ses, som en hjælp til at speede din selvudviklingsproces op. Igennem forløbet vil dit selvværd vokse og det vil styrke dig til at træffe mere sunde og selvkærlige valg.

Det kan du forvente

 1. Indsigtsfulde og forløsende samtaler
2. Blive mødt i øjenhøjde og med forståelse
3. Undervisning i de fire tilknytningsformer
4. Blive klogere på dig selv og dit kærlighedsmønster
5. Finde den rød tråd i dit kærlighedsliv og begynde at ændre den 
6. Dybdeheling af følelsesmæssige sår, gennem visualiseringsteknik m.m.
7. At jeg selvfølgelig er dybt engageret i dig og din problematik
8. og meget andet spændende

+ kærlighedscoaching tilpasset dig

En session varer 1 time og koster 900,-
Køber du et klippekort med 10 sessioner er prisen 8500,-

Du er velkommen til at kontakte mig, til en uforpligtende samtale via kontaktformularen her

Jeg glæder mig til at hjælpe dig
Kærligst,
Lene

Lene Bojer

Book din gratis kærligheds-session her