Skænderiet der ikke handlede om gamle skjorter

Tilbagevendende skænderier ødelægger parforholdet

Sådan stoppede et årelangt skænderi om gamle skjorter

Igennem flere år havde min mand, og jeg et tilbagevendende skænderi om hans gamle skjorter. 
Det var altid mig, der startede skænderiet!

Mønstret var altid det samme.

Vi sidder og hygger. Samtalen kommer ind på ’det ømtålelige emne’. Jeg synes han skal rydde op i sit skab, og han synes jeg skal blande mig uden om. Det ene ord tager det andet. Samtalen, argumenterne og de følelsesmæssige reaktioner var altid de samme. Nogle gange kom vi hurtig videre, andre gange tog det sin tid, inden vi blev gode venner igen.

Hvorfor skændes om ligegyldige ting?

Set udefra. Kan vi godt blive enige om at det var et latterligt skænderi. Hvorfor ikke bare lade manden beholde sine skide skjorter. Hvorfor overhovedet spilde krudt på noget så ligegyldigt?
 
                  Mønsteret i et usundt skænderi er styret af vores utrygge tilknytningsformer

En dag, hvor skænderiet var på sit højeste, gik det op for mig, hvad skænderiet i virkeligheden handlede om. Det var mit ambivalente tilknytningsmønster, og en rest af mit knuste hjerte, der skabte balladen.  

Vis du elsker mig!
I en blanding af vrede og fortvivlelse, sagde jeg; ’Du vil hellere smide mig ud, end dine gamle skjorter… du aner ikke, hvor værdiløs jeg føler mig lige nu’.  I samme øjeblik blev jeg ovevældet af sorg og tårerne fik frit løb. Pludselig forstod jeg, hvad jeg i virkeligheden kæmpede for.

Når man skændes er der ikke to fornuftige voksne tilstede men to sårende børn
Ubevidste reaktioner

Jeg kæmpede (ubevidst) for at få min mand til at opgive skjorterne (for min skyld). Hvis missionen lykkedes ville jeg føle mig elsket (troede jeg ubevidst). Men, missionen mislykkedes og det udløste min vrede.  Når han afviste mit ønske, blev gamle følelser af svigt udløst. Følelser som ikke handlede om skjorter, men som trak tråde tilbage til barndommen og til en traumatiske skilsmisse.

Skænderier handler i virkeligheden sjældent om at få ret
men mere om længslen efter at få følelsesmæssige behov stillet som:
Anerkendelse, nærvær, interesse, imødekommenhed, tryghed, kærlighed   

Måske tænker du … 
Ham din mand, han er da noget af en egoist! Hvorfor smed han ikke bare de ligegyldige skjorter ud? Hvorfor gider han holde fast i nogle gamle skjorter, som han højst sandsynligt slet ikke bruger? Svaret er, fordi han, ligesom jeg, var fanget i sit eget utrygge og undvigende tilknytningsmønster!
Sådan stoppede vores skænderi

Da jeg sagde ’Du vil hellere smide mig ud, end dine gamle skjorter’ var min mands svar. ’Okay, skat jeg skal nok smide skjorterne ud…er du så glad?’.

Nej, jeg var absolut ikke glad.

Hvad tror du der skete?
I stedet indså jeg noget vigtigt om mig selv. Uanset hvor mange skjorter min mand smed ud. Uanset hvor meget han dansede efter min pibe, ville jeg aldrig blive helt glad eller helt tilfreds. Det var virkelig en trist og pinefuld indrømmelse, men samtidig også en stor lettelse og en dybt helende og selvkærlig oplevelse.
Ingen er perfekt
Som terapeut ved jeg om nogen at glæde og kærligheden skal komme indefra. Men, når det er sagt! Så er vi kun mennesker af kød, og blod. Vi fejler, siger dumme ting og sårer indimellem hinanden. Det kan ikke undgås. Ingen er perfekte.
Tikkende bomber

Der er skænderier, som bare er skænderier. Det er helt almindeligt. To mennesker kan ikke være enige om alting – hele tiden. Og så er der de farlige og ødelæggende skænderier, hvor man ikke finder frem en fælles løsning til begge parters tilfredshed.

Uløste konflikter er som tikkende bomber. Ikke før bomben bliver demonteret stopper krigen
Advarsel! Om du er single eller i et forhold

Til sidst og ikke mindst: Hvis du selv er i et parforhold og oplever opslidende skænderier med det samme mønster, bør du hejse det røde flag. Hvis I ikke gør noget seriøst ved problemet er der stor risiko for at miste både respekten og kærligheden til hinanden. I værste fald ender I med at gå fra hinanden.

Er du single, vil jeg råde dig til at kigge på dine tidligere forhold. Hvad skændtes I om? Hvem startede skænderiet. Hvordan reagerede du? Hvad var dit mønster? Er der en rød tråd? Og selvom du har besluttet din næste kæreste skal være den sidste… så flytter problemet desværre med, hvis du ikke får helet dine utrygge tilknytningsmønstre.

Vejen frem…
Ræk ud efter hjælp, enten individuelt eller som par. Når man først er fanget i et negativt (tilknytnings)mønster, er det meget svært at komme ud af det!
Og hvad med min mands skjorter?
Hænger de stadigvæk i skabet? Ja, det gør de! Og ved du, hvad! Det generer mig ikke mere. Jeg er stoppet med at blande mig i hans business. Til gengæld er mit selvværd vokset, og derfor har jeg ikke længere behov, for at blande mig i, hvordan hans garderobeskab ser ud.
Men, den dag min mand af fri vilje smider skjorterne ud, bliver jeg meget glad på hans vegne.

For ikke før du slipper noget gammelt,
kan du gøre plads til noget nyt!

Det gælder for os alle. Hvis vi bevidst eller ubevidst ikke vil slippe fortiden, er det ikke muligt at leve i nuet. Ingen kan være to steder på samme tid. Det siger sig selv!

Hvad vil du med dit liv? Hvad ønsker du at skabe? Et bedre parforhold? En drømmekæreste. Lønforhøjelse? En ny bolig? Et bedre forhold til dine forældre?

Hvad skal du slippe, for at gøre dine drømme til virkelighed? Hvad mon forhindrer dig i at rydde op i dit skab/liv?

Er du i tvivl eller kan du ikke se, hvordan dit utrygge tilknytningsmønster spænder ben for dine drømme og mål – vil jeg elske at hjælpe dig på rette vej.

Kærlig hilsen 
Lene Bojer


Læs andre atikler

Alle artikler

Leave a Comment