Kærlighedsbloggen

bedre-parforhold-kommunikation.jpeg

Fortrød skilsmissen – nu ønsker jeg et bedre parforhold

Skrevet af: Lene Bojer

Psykoterapeut & kærlighedsmentor

Til sidst havde vi intet sammen – hvordan får vi et bedre parforhold nu?
Kære Lene

Mit ægteskab har altid kørt meget op og ned. Vores skænderier har hovedsageligt været om økonomi. Min mand har lært at spare op, det har jeg ikke. Igennem årene har jeg overvejet skilsmisse og en dag tog jeg beslutningen. Min mand blev dybt ulykkelig, og jeg endte med at give forholdet en chance. I tiden efter blev hans kærlighed kvælende og jeg mistede fuldstændig lysten til ham. Til sidst tog jeg den endelige beslutning og forlod ham.

I den første tid, alene i min nye lejlighed følte jeg mig fri og lettet. Men hurtig begyndte savnet og tvivlen at nage. Situationen er nu den, at jeg er tilbage hos min mand. Vi er som nyforelskede og kysser, krammer og elsker med hinanden. Noget vi ikke har gjort i mange år. Vi har endelig fået en åben og ærlig snak om vores problemer.

Mit spørgsmål er: Hvordan forhindrer vi at havne i vores gamle mønstre og vaner? Hvordan får vi et bedre parforhold?

Vi er begge to konfliktsky. Jeg holder tingene inde, for pludselig at eksplodere. Min mand trækker sig væk og venter på at jeg bliver god igen. I dag kan jeg godt se at jeg ikke tog et ansvar i forhold til vores økonomi, men bebrejdede min mand for vores pengeproblemer. Noget jeg ikke er stolt af at fortælle. 

Min livshistorie

Vi mistede vores baby

Min mand og jeg har været sammen i mere end 20 år. Vi fik ret hurtig to dejlige børn og skulle egentlig ikke have flere. Men i 2006 blev jeg gravid og heldigvis var vi helt enige om at beholde barnet. Graviditeten forløb ukompliceret indtil en dag i ottende måned, hvor jeg pludselig ikke mærkede liv. En scanning viste det, som vi frygtede: at babyen ikke mere var i live. Vi gik i chok og samme dag fødte jeg en smuk lille dreng. Vi var dybt ulykkelige og tiden efter fødslen var forfærdelig. Jeg gik til psykolog, men min mand ville klare det selv.

Begravede mig i arbejde

Nogle måneder senere realiserede jeg min drøm og blev selvstændig. Jeg begravede  mig fuldstændig i arbejde. Året efter lukkede jeg forretningen og vi stod tilbage med en kæmpe gæld. Kort tid efter blev jeg syg med en depression og fik lykkepiller. Tre år efter fik jeg konstateret en kronisk stresssygdom i kroppen. På samme tid stoppede jeg med lykkepillerne og langsomt begyndte mine følelser at vende tilbage. Vores forhold går derefter i stå og til sidst havde vi intet sammen.

Min mor drak

Jeg voksende op med min mor. Min far var langturschauffør og væk i lange perioder. Da han stoppede gik det helt galt for min mor. Hun drak. Jeg hentede øl, men tænkte ikke så meget over det. Vi har aldrig været gode til at tale om følelser i mit hjem. Jeg har aldrig manglet noget, men alligevel lært at tjene mine egne lommepenge. Men jeg har aldrig lært at spare op. Jeg brugte de penge som jeg tjente, for flere gange oplevede jeg, at fogeden kom på besøg i mit barndomshjem.

Kan ikke tilgive min mor

Lavt selvværd kan forfølge en hele livet, hvis man er vokset op med en alkoholisk forælderDa jeg mistede min baby støttede min mor mig ikke. Hun valgte at drukne sorgen. Det har jeg ikke tilgivet hende og gør det nok heller aldrig. I dag drikker min mor meget lidt. Jeg har valgt at sige ’det er hendes liv’. Jeg kan ikke redde hende. Vi snakker ikke om det. Mine forældre er stadig sammen, men kun på grund af deres (dårlige) økonomi. Forholdet til mine forældre er godt, men vi taler ikke om følelser, det har vi aldrig gjort det.

I dag har jeg det fint. Jeg har et dejligt arbejde og nogle søde kollegaer og arbejder pga. mit helbred på nedsat tid. Jeg håber du kan hjælpe os på rette vej. For vi vil gøre alt for at få et bedre parforhold.

Kære søde Birthe

Mit hjerte sank helt ned i maven da jeg læste om din ulykkelige graviditet. Jeg sender dig et kæmpe kærligt og medfølende kram. Din historie emmer af du ikke har fået bearbejdet sorgen over jeres baby eller barndommen svigt. Flere gange nævner du, at I ikke taler om følelser i din familie, og du ved derfor at det skal I til at lære.

Kærlig støtte til processen

Hvis du og din mand ønsker at få et bedre parforhold, vil jeg anbefale at I får professionel hjælp. En dygtig terapeut skal hjælpe jer med at hele de utrygge tilknytningsmønstre, som gør det svært for jer at udtrykke følelser og behov. Har din mand ikke lyst, så gå selv – tag ansvar for dit eget liv. Ansvaret for at I lykkes er selvfølgelig ikke kun dit. Det er Jeres.

Det I selv kan gøre

Fordelingen af ansvar i parforholdet er ofte grobund for mange skænderier. Af den grund har jeg designet en opgave til jer. Målet er at tydeliggøre, hvor I enten tager over- eller underansvar for jer selv eller for parforholdet. Du kan finde opgave lidt længere fremme i teksten.

Få fred med mor

Ligeledes vil jeg anbefale dig, at du får hjælp til at lande (fortidens) indre stresstilstand. Det er den følelsesmæssige tilstand, som du oplevede, når mor var påvirket af alkohol eller når du var bange for at nogen opdagede tingenes tilstand i din familie. Den gamle tilstand lever således stadigvæk i dig og tærer på din energi, livsglæde og ikke mindst selvværdet. Den samme tilstand påvirker også dit kærlighedsliv og ikke mindst dit helbred.

Den indre alarmtilstand slås fra

Psykiske knubs heles ikke før oplevelsen (traumet) og de tilhørende følelser forløses og får en ny mening. Det sker via hjernens instinktive niveau, som befinder sig dybt inde i reptilhjernen. Metoden er at bearbejde traumet nænsomt og kærligt. Med andre ord, den trøst, tryghed og omsorg, du ikke fik nok af i barndommen skal din krop mærke i dag.. Når det sker vil nervesystemet slippe sit tag i krop og sind og du vil komme til at opleve indre ro, afslappelse og heling.

Penge er følelser

Penge kan ofte være omdrejnigspunktet for skænderier i et parforhold. Når begge tager ansvar får man ofte et bedre parforhold.Du skriver at penge har været omdrejningspunktet for jeres skænderier. Det er sådan,  det forhold vi har til penge afspejles i vores følelser. Føler vi ikke indre værdi, kan vi ubevidst komme til at føle, vi heller ikke fortjener ydre rigdom. Et godt råd er derfor at være opmærksom på dine egne behov. Vær omsorgsfuld over for dig selv. Fortæl dig selv, at du er værdifuld. Begynd at spare op. Læg et lille beløb til side, hver måned. Jeg lover dig, at dit selvværd vil vokse.

Tilgiv for din egen skyld

Du skriver ’Jeg kan nok aldrig tilgive min mor.’ Det har jeg fuld forståelse for. Mor var der ikke den støtte du havde brug for, hverken i barndommen eller da du mistede din baby. Jeg forstår til fulde din vrede og skuffelse, men alle disse velbegrundede følelser går ikke ud over din mor. De går ud over dig. Din mor kan du ikke ændre, men du kan ændre dit syn på hende, og til den proces skal du have hjælp.

Svigt ikke dig selv

Det er ikke nok at sige til dig selv ’Hun gjorde sit bedste’. Alle forældre gør altid deres bedste, men nogle gange er det ikke godt nok. Målet er ikke at tilgive mor for det hun gjorde. Målet er at slippe fri af de følelser, som svigtene skabte. Når du lukker din mor eller far ude af dit hjerte, lukker du også en del af dig selv ude. Sagt på en anden måde, et lukket hjerte kan, hverken elske sig selv eller andre. Det bliver derfor svært at føle sig glad, hel og fri.

Stress kan gøre os syge

Stress kan både gøre os syge og det kan gå ud over det gode parforhold.For mig giver det mening, at du blev syg med depression og udviklede en kronisk kropslig stress-sygdom. En depression er kroppens måde at sige ’Nu er det nok! Når vi i årevis overhører kroppens advarselssignaler, så kommer vi på et tidspunkt til at betale en pris. Betalingen kan komme til udtryk via fx. tabt livsglæde, mistrivsel, utilfredshed, depression, brudte relationer, skilsmisse, fysiske og psykiske sygdomme.

Set ud fra et metasundhedsperspektiv er de følelser, som du kæmper med under sygdom – de samme som du ignorerede da du var rask.

Det gælder alle sygdomme – fra øjenbetændelse, hovedpine, depression til cancer… eneste forskel er styrken samt, hvor ofte kroppens signaler ignoreres.  Tab ikke modet. Heldigvis er der meget du selv kan gøre, for at styrke dit helbred.

Vi er designet til at tåle stress

Det er sådan at overvældende oplevelser som fortrænges – ikke forsvinder. Hvor skal de forsvinde hen? I stedet for sætter de et kemisk aftryk i kroppens celler. Det svarer til, at en enkelt bils udstødningsgas ikke skader miljøet. Men millioner af biler som udleder giftstoffer ender med at forurene miljøet. Det samme sker i vores krop. Mennesket er skabt til at tåle megen stress og ligeledes er kroppen designet til at hele sig selv – men selv kroppen, sindet og sjælen har en grænse for meget de  kan tåle.

Kærlighed heler alt

Et af de stærkeste helende midler er kærlighed og omsorg. Bruce Lipton en amerikansk videnskabsmand har bevist at syge celler kan reparere sig selv med raketfart. Han siger, ’det er ikke vores gener, som gør os syge, det er miljøet’. Hvis vi skifter et stressbaseret miljø ud med et kærligt miljø er vi i stand til at helbrede os selv. Det betyder med andre ord at der er meget, vi selv kan gøre for at få et bedre helbred og et mere nærende kærlighedsliv – og dermed et bedre parforhold.

Ansvarsfordeligen i parforholdet

Det er min erfaring, at mange skænderier handler om en uafklaret ansvars- og arbejdsfordeling. Det skaber ubalance i parforholdet, og den viser sig ved, at den ene part typisk tager overansvar – mens den anden part typisk tager underansvar.

Over- og underansvar

Når man tager underansvar opfører man sig billedlig talt som et barn. Modsat tager man overansvar, påtager man sig forældrerollen for sin partner. Begge dele er totalt usexede. I det lange løb forsvinder både respekten og lysten til hinanden.

Vejen frem mod det sunde parforhold: Lær at tage 100% ansvar, hverken mere eller mindre!

I min optik er:

  • Underansvar er tegn på opgivelse
  • Overansvar er tegn på kontrol

Tag ansvar og få et harmonisk parforhold

Opgaven som stopper jeres skænderier én gang for alle og giver jer et bedre parforhold

Punkt 1.

Vær omsorgsfuld og forstående - det giver et bedre parforholdDenne opgave er en fælles opgave. Der findes en uskreven regel om parforholdet som lyder. ’Hvis den ene part har et problem – har den anden pr. definition det også. Respekter din partner og lyt med interesse til problematikken. Vær omsorgsfuld og forstående. Sæt dig ind i din partners situation.

Du har et personligt ansvar for dit eget liv, beslutninger, trivsel og sundhed. Men i parforholdet har I begge både et personligt og et fælles ansvar for, at parforholdet og kærlighedslivet trives.

Opgavens mål er at få tydeliggjort, hvor I hver især føler at I enten:

  1. Tager overansvar for et eller flere ansvarsområder
  2. Tager underansvar for et eller flere områder
  3. Deler et ansvarsområde – noget som fungerer godt

Eksempler på ansvars- og arbejdsområder i parforholdet:

  • Daglige pligter, indkøb, rengøring, madlavning, havearbejde, osv.
  • Vedligeholdelse af jeres bolig, bil, sommerhus og lignende.
  • Fælles økonomi, individuel forbrug, budgetter, Skat, bankmøder, pension, forsikringer
  • Opsparing til pension, ferier, fester, uforudsete udgifter, osv. osv.
  • Familie/venner
  • Ferie og fritid
  • Parforholdet
  • Sundhed/kost/motion
  • Selvudvikling
  • Tilpas evt. listen efter jeres behov og livsstil.
Punkt. 2

Reflekter over nedenstående spørgsmål. Vær så ærlig som mulig. Hverken du eller din partner får noget godt ud af at ignorere eller skjule realiteterne. Stå ved dig selv og tag ejerskab for, at du (måske) nogle steder ikke helt lever op til dit ansvar eller modsat nogle steder knokler for jer begge to. Hav omsorg og medfølelse for hinanden – ingen af jer ønsker bevidst at svigte hinanden.

Opgavens formål er at få bevidsthed omkring jeres ’ømme ansvarspunkter’. Dernæst er målet at I hver især tager 100% ansvar – hverken mere eller mindre.

  • Gennemgå hver enkelt område. Hvor tager du hhv. overansvar, underansvar og fuldt ansvar?
  • Hvad er konsekvensen når du tager underoveransvar? Hvilken følelse står du med? Fx: Jeg ignorerer problemet. Jeg føler intet. Jeg føler tomhed. Ligegyldighed. Min mening betyder ikke noget alligevel. Jeg er ikke vigtig, opgivelse, eller lign.
  • Hvad er konsekvensen når du tager overansvar? Hvilken følelse efterlades du med? Fx Jeg føler mig udnyttet. Ikke værdsat. Ikke elsket. Offer. Alene. Vrede. Irritation. Jeg er sur og skælder ud. Jeg føler mig udkørt, eller lign.
  • Forestil dig hvad vil der ske, hvis du tog 100% ansvar i stedet for? Hvilke følelser vil det give dig? Fx: Værdighed. Værdifuldhed. Stolthed. Glæde. Selvtillid. Selvværd.
  • Forestil dig hvilken positiv effekt det vil have for jeres parforhold, hvis I begge tog 100% ansvar. Fx: Vores skænderier vil stoppe. Vi vil blive mere glade og tilfredse. Blive mere kærlige, hjælpsomme, forstående, omsorgsfulde, nærværende, respektfulde, mere lyst til intimitet, grine mere sammen…
Punkt 3. Del indsigter og erkendelser

Sidste punkt er at tale åbent og ærligt om jeres opdagelser. Et godt råd. Den som taler må ikke afbrydes. Lyt med kærlige ører til din partners opfattelse af ansvarsfordelingen og vice versa. Hvis der er områder med uenighed, så drøft punktet helt færdigt, inden I går videre. Tag ansvar 100% og find frem til en løsning, som I begge kan leve med. Et godt råd er også at dele opgaven op i små bider. Giv jer tid til at reflektere og aftal en anden dag til næste punkt.

Gør hvad I er bedst til

Målet er ikke at opgaverne skal deles 50/50 imellem jer. Målet er at fordele opgaverne efter interesse og evne. De områder man har valgt, skal man tage 100% ansvar for. På den måde kan I lægge stridsøksen og koncentrere jer om andre mere positive og kærlige gøremål.

Skænderier kan ikke undgås

Jeg vil lige slå fast, at skænderier ikke kan undgås. Ingen kan være enige om alt. Det er selve måden man skændes på, som er afgørende for, om kærligheden tager skade. Et dramatisk skænderi, hvor man sviner hinanden til er meget sværere at komme over end et, hvor man giver udtryk for sin vrede på en respektfuld måde. Jeg ønsker både dig og din mand alt det bedste fremover.

Kærligst
Lene

Tryg tilknytning

Hvordan opstår tryg tilknytning?

Barnet føler sig tryg og beskyttet. Oplever tilpas med omsorg og mødes med oprigtig interesse. Mor/og eller fars stabile og vedvarende støtte opfordrer til udvikling af selvstændighed. Barnet føler sig tryg og elsket – udvikler højt selvværd samt selvtillid.

Tryg tilknytning som voksen

Som voksen indgår du i et sundt og nærende parforhold, hvor der både er plads til individualitet og et fælles behov for samhørighed og følelsesmæssig intimitet. Du har en generel positiv livsindstilling, er fleksibel og omstillingsparat. Du accepterer jeres forskelligheder og ser muligheder frem for begrænsninger. Problemer løses uden de helt store dramaer. Du kan udtrykke kærlighed i ord og handlinger. Du kan undskylde dine fejl og modtage en undskyldning fra den anden. Du kan tilgive og hurtig komme videre.

Studier viser at tryg tilknyttede mennesker har en nemmere tilgang til kærlighed, kram, nærvær og mindre tilgang til frygt, tab og separation. De er helt enkelt ikke særlige sensitive overfor negative tegn hos deres partner.  

Den trygge tilknytningsform handler om, at hvile i sig selv. Have en indre ro, tillid og tro på sig selv og verden. Det er naturlig evne til at knytte bånd og indgå i tætte og nærende relationer. Det er menneskets sunde kerne og essens. Det er mennesket i dets reneste, ærligste og smukkeste udgave.

Kendetegn for tryg tilknytning
  • Du er tillidsfuld og har en optimistisk indgangsvinkel
  • Du åben og interesseret i at involvere dig med andre
  • Du deler gerne dine personlige tanker og følelser
  • Du har en indre tro på at livet vil dig godt
  • Du har positive forventninger til andre mennesker
  • Du har gode relationer og et netværk at trække på
  • Du tør vise sårbarhed og bede om hjælp
  • Du kan udtrykke dine behov klart og tydeligt
  • Du har mod på at lære nyt – og mod på at udvikle dig
  • Du har en høj grad af selvværd og selvtillid
  • Du kan mestre modgang på en konstruktiv må
Kendetegn i parforholdet 
  • Du er god til at stoppe en konflikt. Under et skænderi har du ikke behov for at gå i forsvar og skade eller straffe din partner. På den måde forhindrer du at skænderiet eskalerer. 
  • Mentalt fleksible. Du føler dig ikke truet af kritik. Du er villig til at overveje – og, hvis nødvendigt at ændre på dine holdninger og meninger
  • Du spiller ikke skuespil. Du ønsker nærhed og forventer   at din partner ønsker det samme. Så hvorfor spille skuespil?
  • Føler dig komfortabel med nærhed og ubekymret omkring grænser. Du søger intimitet og er ikke bange for at blive ’fanget eller kvalt’ i forholdet. Du er ikke overvældet af frygt for at være svag (som den ambivalente) eller har behov for at trække sdg (som den undvigende.) Du finder det let at nyde nærhed, både fysisk og følelsesmæssigt
  • Du er hurtig til at tilgive og går ud fra at din  partner har gode intentioner og derfor har du nemt ved at tilgive, når/hvis din partner kommer til at såre dig
  • Tilbøjelige til at se sex og intimitet som et hele. 
  • Du har ikke behov for at skabe distance, ved at adskille sex og intimitet – (dvs. enten ved at være følelsesmæssig tæt eller tæt seksuelt. For dig  er sex og intimitet forbundet med varme, lyst og kærlige følelser til din partner
  • Behandler partneren med respekt og forventer det samme
  • Har en naturlig interesse i at forebedre og venligeholde parforholdet 

En af de vigtigste roller i parforholdet er at skabe en tryg base for partneren – det gøres ved at:
  • Vær tilgængelig. Vær sensitiv når din partner er følelsesmæssige ude af den. Tillad din partner at være afhængig af dig, når vedkommende har behov for det. Tjek fra tid til anden og giv omsorg når tingene går galt.
  • Lad være med at løse din partners personlige problemer. Vær tilstede med din støtte og empati. Det vil give din partner en følelse af styrke. Lad din partner gøre sine egne ting, uden at overtage situationen og underminere personens selvtillid omkring egne evner
  • Opmunter din partner. Bak op omkring deres mål, læring og personlig vækst. 

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunder

Desorganiseret tilknytning

Det uforudsigelige mønster

Den desorganiserede tilknytningsstil er modsat det undvigende og ambivalente mønster – uforudsigeligt. Det vil sige at det har ikke et stabilt reaktionsmønster, som de to andre utrygge mønstre har. Det betyder at jo mere chok/traume en person har på lager, jo mere følelsesmæssig svingende vil man være. 

Mønsteret ingen taler om

Det desorganiserede mønster er mønsteret ‘ingen rigtig taler om’ – fordi det er forbundet med skam og fordi der ikke undervises eller skrives særligt meget om det.  Jeg vil dog vove den påstand, at vi alle har en smule desorganiseret tilknytning i os. Desorganiseret tilknytning handler ikke kun om en hård opvækst – men også om andre traumatiske livsbegivenheder som pludselig indtræffer – og hvor vi ikke har fået hjælp til at  heale traumet og lande nervesystemet. 

Hvordan opstår mønsteret?

Barnet har oplevet mor/og eller fars adfærd være skræmmende . Stemningen i hjemmet har været præget af en truende, uforudsigelig og kaotisk atmosfære. Det ene øjeblik har mor og eller far været rolig og i godt humør, for i næste øjeblik at reagere voldsomt, uden at vise hensyn til barnets følelser og reaktion.

Barnet har været vidne til eller selv oplevet overgreb. Forældre eller andre i familien har fx. udvist krænkende adfærd i form af fysisk eller psykisk ydmygelse. Forælderen kan muligvis selv være traumatiseret på grund af, omsorgssvigt, dødsfald, overgreb, ulykker, psykisk sygdom eller misbrug. Forælderen er derfor selv hjælpeløs og ude af stand til, at opfostre et barn i trygt og kærligt miljø.

Barnet fanges i en umulig situation, hvor det er afhængig  af forældren – som det også er bange for. Tilknytning og kærlighed forbindes med frygt og vigtige relationer opfattes som farlige. Barnet befinder sig i en konstant tilstand af stress og veksler mellem, at søge trøst og løbe væk (kamp og flugt impulser) eller være helt fastlåst og apatisk (frys). Den håbløse og forvirrende situation kan få  barnet til at reagere voldsomt og de voksne kan komme til at stemple, det som et ‘problem barn’ – men i virkeligheden er det de voksne som er problemet. 

En blanding af undvigende og ambivalent 

Nogle desorganiserede voksne læner sig til den undvigende side, og er mere følelsesmæssigt lukkede og uafhængige af andre. Andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, panikanfald og voldsomme følelsesudsving og er meget afhængige af andre. Nogle svinger mellem ængstelige og depressive tilstande. 

Der findes også dem, hvor tilknytningsstilen kun viser sig i specifikke situationer, som fx råben og skrigen, lugte, høje lyde, fx. døre der smækker, glas som tabes på gulvet eller voldelige scener på tv og lign. Disse triggerpunkter forbindes med traumatiske situationer fra fortiden og udløser gammel frygt i nutiden, der viser sig eksempelvis som: hjertebanken, svedeture, rysten, pludselig vrede, angstanfald,  kamp, flugt eller frys tilstande.

Mønsteret i kærlighedslivet

Af de tre utrygge tilknytningsmønstre er det desorganiserede, forbundet med størst følelsesmæssig smerte, frustration og stress. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlås til de traumer som skete i barndommen og derfor er du stadigvæk styret af dem. Livet og især kærlighedslivet er præget af utryghed, forvirring og drama.

På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer, som skete i barndommen. Dengang og i dag længes du efter tryghed og nærhed, men når kærligheden kommer tæt på, bliver du bange. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller blind tillid med tendens til naivitet. 

Du kan også have styr på dit liv, uddannelse, karriere, økonomi, osv. – men kærlighedslivet halter bagefter. Du blev tidlig voksen og har i dag et stort behov for kontrol – er typisk over-ansvarlig og kontrollerede – modpolen til forælderen som var uansvarlig og ude af kontrol. Stilhed og ro kan gøre dig anspændt og udløse vrede eller ’ked af det hed.’ Hvis din partner viser sig at være overvejende tryg tilknyttet, kan du komme til at kede dig. Ubevidst kan du komme til at starte et skænderi –  for uden drama eller spænding føles forholdet kedeligt eller ligegyldigt.

Typiske kendetegn
  • Dit humør kan være meget svingende
  • Dine forhold er ofte præget af uoverensstemmelser og dramatik
  • Du kan nemt komme til at overreagere. Bagefter kan du ikke huske, ’hvad du sagde eller gjorde’
  • Du har en tendens til at føle dig som en fejltagelse i forholdet
  • Du kan være meget impulsiv og behovsstyret
  • Din verdensopfattelse er ofte sort-hvid
  • Du mister nemt overblikket og har svært ved ironi og tvetydighed
  • Du har svært ved at sætte grænser – eller svært ved at respektere andres.
  • Du bliver urolig og anspændt, hvis forholdet går godt
  • Du tiltrækkes af drama og ’farlige’ eller uopnåelige typer
  • Du keder dig i et trygt forhold og kommer ubevidst til at skabe drama

Klassiske reaktioner og adfærd
  • Du kan have svært ved at vide, hvornår det er i orden at stole på andre
  • Du kan have svært ved at tyde faresignaler – fordi du som barn lærte at overhøre dem
  • Du kan have svært ved at mærke dine grænser og svært ved at sætte dem
  • Du kan have svært ved at tro på, at dine grænser er i orden
  • Du kan have vedvarende behov for enten at flygte eller kæmpe i et forhold
  • Du kan mangle en følelse af tryghed i forholdet
  • Din partner kan frygte dine pludselige humørskift af fx. raseri eller panik anfald
  • Din partner kan føle sig skubbet væk på grund af din manglende evne til at være til stede i nuet 
  • Dit forhold kan være præget af forfølger-offer dynamikker, overhund-underhund, magtafmagt

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunder

Undvigende tilknytning

Hvordan opstår tilknytningsformen? 

Barnet har oplevet tidlig og vedvarende afvisning og ignorering,. Mor/og eller far har været følelsesmæssig lukket og udvist fjendtlighed og vrede blikke. Det er derfor blevet mere sikkert, at tage afstand fra, end at være i kontakt. Det kan være, at mor/ og eller far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet nærvær og kærlighed. Måske mor blev gravid uden at ønske det, og havde derfor svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til barnet, eller mor fik måske en fødselsdepression. Mor/og eller far har måske været præget af træthed, stress, sygdom, eller konflikter mellem forældrene og/eller andre søskende. Kort sagt barnet har været meget overladt til sig selv og fået en følelse af, at være til besvær og betydningsløs.

Forældrene gav barnet, hvad det havde brug for i form af, mad, materielle ting – og udviste stor interesse når det gjaldt præstation i fx sport og skolegang. Men der manglede følelsesmæssig og fysisk nærvær (kram, knus, og hud mod hud kontakt) – til at give barnet en følelse af varme, glæde og være ønsket. Måske forældrene gav af pligt i stedet for af oprigtig interesse og kærlighed. Resultatet blev, at barnet følte sig ensomt og til besvær. Modvægten til den manglende interesse  / afvisninger fra mor/og eller far er at blive selvkørende og uafhængig af andre – og fokus bliver at dække egne behov. Forventningen til andre mennesker er derfor lave. 

Parforholdet 

Det er meget vigtigt for dig at bevare din frihed og din uafhængighed. Du foretrækker at klare dig selv frem for at involvere andre i dine behov. Selvom du gerne vil være tæt på andre, føler du dig utilpas med for megen nærhed og du har en tendens til at holde din partner på afstand og svært ved at åbne op for dine tanker og følelser. Ofte klager din partner over at du er følelsesmæssigt fjern. Når du er i et forhold er du opmærksom på om din parter vil kontrollere dig. For ingen skal styre eller bestemme over dig. Du er din egen og kører dit eget løb. Store følelser er ikke din kop te og derfor kan du komme til at nedgøre din partner, hvis han/hun viser svære følelser – for dig er svære følelser et tegn på svaghed.

Tegn på undvigende tilknytning
  • Du trives bedst alene, går dine egne veje
  • Du nedtoner (ubevidst) betydningen af forhold til andre
  • Du ”kører dit eget løb”
  • Du har nemt ved at få ro på og ”lande” dig selv. Men svært ved at lade en anden hjælpe dig med det
  • Du er ”oppe i hovedet” og kan have svært ved at mærke kroppen
  • Du tænker kærlighed fremfor at føle den
  • Du har svært ved at opleve og udtrykke følelser og behov – undertrykker eller udsætter dem hellere!
  • Du kan overbevise dig selv om, at du har det bedst alene – at du ikke har brug for andre
  • Du kan opgive mennesker og i stedet relatere til dyr, naturen, spiritualitet
  • Du kan føle dig som en fremmed. Føle dig forkert i forhold til andre, som om du ikke hører til på denne jord
  • Du kan eventuelt have mange venner og være engageret, men på et overfladisk plan
Udfordringer i parforholdet
  • Du kan være utilgængelig i en eller anden udstrækning og trække dig. Det kan være mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk. Din partner vil opleve det, som at der er en afstand mellem jer
  • Du undertrykker dine behov – så din partner får ikke klar besked om, hvad du ønsker eller ikke ønsker
  • Du har ikke nødvendigvis megen indlevelse, den kan mangle helt
  • Du tager kraftig afstand (ubevidst) fra din partners følelsesmæssige udtryk. Du trækker dig eksempelvis, hvis din partner græder eller er vred
  • Du kan finde på at tale nedsættende om følelsesmæssige reaktioner
  • Du stiller ikke (helt) op eller er (helt) nærværende i forholdet
  • Du kan have problemer med kontakten, eksempelvis øjenkontakt eller fysisk berøring
  • Du kan have svært ved at snakke om forholdet og følelserne.
  • Du takler tingene intellektuelt og/eller praktisk  
  • Du har svært ved at udtrykke dine kærlige følelser i ord . Dit kærlighedsssprog er typisk gaver eller tjenester. 
 

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunde

Ambivalent tilknytning

Bange for nærvær - men længes samtidig efter det. Læs mere her i Kærlighedsbrevkassen
Vigtig info om mønstrene

Vi har dele af alle fire tilknytningsformer – men i varierende grader. Det betyder at ingen har en 100 % tryg tilknytningsform. I følelsesmæssige situationer er vi typisk styret af et til to af tilknytningsmønstrene. Vi er påvirkelige af den andens mønstre. Den ambivalente trigges af den undvigende og vice versa. Yderligere kan mønstrene skifte fra øjeblik til øjeblik. 

Hvordan opstår tilknytningsmønsteret? 

Mor/og eller fars kærlighed og nærvær har været der, for så pludselig at forsvinde. Så kom den måske igen, for atter at forsvinde – uden barnet kunne regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor blev barnet (over)optaget af at regne ud, hvordan det kunne få kontakt – fordi det jo lykkes ind i mellem. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre (jeg er forkert).

Fokus bliver at fastholde kontakt, ved at gøre sig lille og hjælpeløs – fx. ved at være; klæbende, krævende og klynkende. Adfærd som sikrer barnet mod at blive forladt. Der opstår en indre overbevisning om at ‘Jeg kan ikke klare mig uden dig’ – samt en tendens til at tilfredsstille andres behov fremfor egne (for at undgå at blive forladt). 

Mønsteret i kærlighedslivet

Du elsker at være meget tæt på din partner og har et stort behov for intimitet. Du frygter ofte at din kæreste ikke ønsker at være ligeså tæt, som du gerne vil være. Dit parforhold optager en stor del af din følelsesmæssige energi. Du har en tendens til at være meget følsom overfor små udsving i din partners humør og handlinger. Dine sanser er meget skarpe, men du har en tendens til at overreagere og mistolke din partners signaler og handlinger. Du oplever mange negative følelser i forholdet og mister nemt dig selv. Som resultat har du en tendens til at reagere uhensigtsmæssigt og sige ting du senere fortryder. Hvis din partner giver dig en masse sikkerhed, kan du slippe din forladthedsangst og slappe af i forholdet. 

Kendetegn ængstelig/ambivalent
  • Du har vedvarende angst, frustration eller fortvivlelse i kærlighedsforhold
  • Du har svært ved at få ro på og ”lande” dig selv, 
  • Du mangler opmærksomhed på dine egne behov
  • Du er usikker på, om du kan få dine behov opfyldt – eller om det overhovedet er i orden at have behov 
  • Du kan (ubevidst) frygte at opfyldelse af dine behov vil medføre nederlag – tror at den anden vil skubbe dig væk, hvis du udtrykker dine behov 
  • Du overdriver (ubevidst) følelser og behov! Fordi du dybest set ikke tror på, at du kan få dine behov opfyldt
  • Du nøjes med det, der er til rådighed – i stedet for at bede om det, du virkelig har brug for
  • Du er ivrig efter at behage andre – også selvom det kan skade dig selv
  • Du giver ofte for at få – og tager derefter afstand fra den anden, hvis han/hun ikke giver lige så meget tilbage
  • Du kan have besættende tanker om din partner. Eller om, hvad andre tænker om dig
  • Du oversvømmes let af fortidens følelser –. Filteret mellem fortidens følelser og nutid er spinkelt
  • Du har høje forventninger til andre – nærmende sig det perfektionistiske
  • Hvis den anden er tilgængelig, mister du nemt interessen. Vender dig efter noget nyt du ikke kan få
  • Du forveksler (ubevidst) længsel med kærlighed. Tror du elsker, hvis du savner
  • Du kan føle dig ikke god nok, at du ikke fortjener at få, eller at du ikke er værd at elske
  • Du kan have lavt selvværd, depression og opleve tomhed
  • Du kan have afbrydelse af familierelationer
  • Du har ofte korte(re) forhold – eventuelt også korte venskaber
Klassiske benspænd i parforholdet
  • Du har tendens til (store) følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelser.. Du tror det alt sammen handler om din partner og ved ikke, at dine reaktioner (frygt for at blive forladt) i høj grad stammer fra din fortid
  • Du har let ved at brokke dig og bebrejde din partner for alt muligt… men du gør det ofte indirekte og martyr-agtig, siger fx: ”Du vil meget hellere være sammen med de andre”, ”Dit arbejde er vigtigere end mig”. 
  • Du mangler at tage ansvaret fuldt ud for dig selv og bliver derfor let utilfreds og skubber, ansvaret/skylden over på partneren. En offerrolle, der typisk er ubevidst. Du tænker: ”Hvis bare han/hun ville … så ville vi/jeg være lykkelige”
  • Dn kritik og utilfredshed skubber ofte din partner væk – og derved skaber du dit eget værste mareridt!
  • Når din partner bliver helt tilgængelig og elsker dig – kan du finde på at vende dynamikken og selv blive utilgængelig og sabotere den kærlige kontakt
  • Du giver ofte for at sikre dig mod afvisning og det kan gøre din partner vred uden, at forstå hvorfor. Han/hun kan stå med en følelse af, at der er en ‘pris’ for det, som du giver – hvilket der også nemt kan være!
  • Din partner kan opleve, at hans/hendes kærlighed bliver afvist eller preller af på dig,. Det er som om du slet ikke kan få øje på den, eller tage den ind. Det er som du ikke tør stole på at du er elsket. Din ubevidste overbevisning er: ”Du siger at du elsker mig i dag – men elsker du mig i morgen? Kan jeg stole på at du virkelig vil mig?

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunder