Kærlighedsbloggen

Lavt selvværd kan let føre til ensomhed

Lavt selvværd gør det svært at finde kærligheden

Skrevet af: Lene Bojer

Psykoterapeut & kærlighedsmentor

Hej Lene

Tak fordi du vil tage dig tid til at læse om mit problem.

Jeg føler ikke jeg hviler nok i mig selv og har derfor svært ved at finde kærligheden. Er der nogle redskaber du kan give mig?

Jeg er 38 år og har kun haft et langt forhold, da jeg 19 år og frem til jeg var 22 år. Jeg har haft migræne siden jeg var ca. 19 år, som blev værre med tiden. Det gjorde at jeg lukkede mig inde i en skal. Jeg følte ikke jeg havde noget at byde på i et forhold og når det lykkes mig at møde nogen, mistede de hurtig interessen eller omvendt.

Jeg begyndte at netdate for snart 1 år siden. Migrænen er blevet bedre og derfor har jeg et større overskud. På nettet mødte jeg en dejlig mand, som jeg forelskede mig i meget hurtigt. Han indeholder meget af det jeg søger i en mand. Modenhed, omsorgsfuld, pligtopfyldende og stabil. Men han kunne ikke forelske sig i mig pga. bruddet med hans ex. Vi  var sammen i 7 mdr. og jeg håbede han ville give sig hen til mig, men desværre. Jeg prøver at komme videre.

Min opvækst har ikke været let

Opvæksten med en alkoholisk mor har givet Majken et lavt selvværdMin mor var alkoholiker og døde af kræft da jeg var 17 år. Det kom meget uventet og efterlod mig i sorg, som jeg måtte bearbejde selv. Min far var og er meget omsorgsfuld. Han var holdepunktet for min mor og jeg. Jeg tror i dag min mor også havde nogle psykiske udfordringer og havde depressioner. Men min far gjorde alt hvad han kunne for at give mig en god opvækst.

Min barndom og teen-age år var meget præget af ensomhed/isolation. Men jeg havde det godt uden for hjemmet. Gode klassekammerater, arbejdskolleger og venner. Men mange af dem viste ikke hvad der foregik bag de fire vægge. Jeg var flov. Jeg havde min første kæreste som 17 årig, men vi talte aldrig det..

Håber du kan hjælpe mig til at hvile mere i mig selv, føler i hvert fald jeg stadig blokere noget for mig selv.

Majken

Kære Majken

Allerførst mange tak for dit spørgsmål og for at du deler din meget rørende livshistorie her i min kærlighedsbrevkasse. Barndommen har den største indflydelse på udviklingen af selvværd og dermed også betydning for, hvordan vi klarer voksenlivets op- og nedture. Hvordan du har taklet dine udfordringer ved jeg ikke, men ud fra din historie giver jeg dig nogle bud på, ’Hvorfor du føler, at du ikke hviler nok i dig selv’ og ’Hvad du kan gøre for at blive mere trygt tilknyttet og højne dit selvværd og selvtillid’.

Selvværd grundlægges i barndommen

Vores tilknytningsmønstre, selvværd og selvtillid grundlægges i den tidlige barndom, i relationen mellem barn og forældre. Kort forklaret er det sådan, at jo mere tryg, stabil og kærlig barndommen har været, jo højere vil selvværdet blive. Det afgørende for udvikling af selvværd er, i hvor høj grad dine forældre har været i stand til at elske dig, for lige præcis, det menneske, du er. Modsat: Jo mindre de har anerkendt, set, hørt, forstået og givet dig en følelse af at være elsket, jo lavere et selvværd, og jo mere vil du tvivle på dig selv.

Hvad er selvtillid for en størrelse?

Selvtillid handler udelukkende om, hvad du er og hvad du præsterer. Du kan godt have stor selvtillid, men lavt selvværd. Selvtilliden kan svinge i forhold til situationen, altså i forhold til, det du mestrer. Hvorimod selvværdet er en mere konstant følelse.

Hvad er selvværd for en størrelse?

Selvværd handler om, hvem du er, og om du føler, at du har værdi – om du har ’noget’ at byde på.  Selvværdet kan hverken måles eller vurderes af andre. Selvværd er en indre oplevelse af at føle sig værdifuld præcis, som du er. Uafhængig af præstation og ydre faktorer som, udseende, rigdom, karriere og succes. Man kan godt have et lavt selvværd, men stor selvtillid. Det opleves hvis man f.eks. føler sig mindreværdig i forhold til sin partner – men samtidig har succes på jobbet.

Selvværdsproblemer påvirker stort set alle aspekter i livet, og gør det svært at udleve sine drømme og skabe et nærende og tilfredsstillende liv. At styrke selvværdet opfattes oftest, som en diffus opgave, hvorimod det er mere håndgribeligt at styrke selvtilliden.

Hvordan styrkes selvtilliden?

Som allerede forklaret handler selvtillid om ’at præstere noget’. For at styrke din selvtillid skal du derfor udfordre dig selv. En tommelfingerregel er, ’Det du undgår at gøre – skal du prøve at gøre!’. Når du overvinder din frygt og bryder en grænse vokser din selvtillid..

Bryd grænser

Selvtillid kan opøves når du bryder dine egne grænser - i modsætning til selvværdTænker du tit ’Det kan jeg ikke’, så prøv at droppe IKKE. Så bliver det til: ’Det kan jeg’. Giv dig selv et lille skub og gør det, du ikke tør. Første gang er du måske ved at dø af skræk, men det bygger din selvtillid op at udfordre dig selv. Gå hen til ham den søde. Meld dig til noget nyt. Hold en tale til din venindes fødselsdag. Ofte vil du opleve, at ting du rent faktisk var bange for, lykkes for dig, når du prøver. Mind dig selv om at ingen er verdensmester i noget første gang. Øv dig, øv dig, øv dig!

Men

Uanset hvor meget du knokler for at blive dygtig til et eller andet,
har det ingen indflydelse på dit selvværd!

Hvordan styrker du dit selvværd?

  • Først skal vi have på plads, hvad det vil sige at ‘hvile i sig selv’ og være ‘tryg tilknyttet’.

Kendetegn på den trygge tilknytningsform

Du er kærlig og omsorgsfuld. Passer på dig selv og andre. Du har tillid til at andre vil dig det godt. Har humor og er afslappet og naturlig i selskab med andre. Du er givende og kan modtage. Du har dine holdninger og meninger og tør stå ved dem. Du accepterer forskellighed. Du kan vise følelser og tør stå ved dine svagheder. Du er ærlig. Du tør vise sårbarhed. Du ved at uanset, hvor skidt det går lige nu, så er der lys for enden af tunnelen.

  • Du er tryg i forhold til dig selv og andre
  • Du har gode og sunde relationer i din omgangskreds, både mænd og kvinder
  • Du nyder dit eget selskab, men elsker også at være sammen med andre mennesker
  • Du har en realistisk optimistisk og fornuftig indgangsvinkel til det meste
  • Du har et naturligt forhold til sex og til din krop
  • Du kan forblive nærværende og interesseret i kontakten
  • Du har en god indlevelsesevne, forståelse og refleksionsevne
  • Du er åben og interesseret i at involvere dig med andre. Deler gerne tanker og følelser
  • Du kan give en oprigtig undskyldning når det er nødvendigt
  • Du kan modtage en undskyldning. Du kan tilgive
  • Du kan sætte ord på problemerne og tage konflikten når det er påkrævet
  • Du finder dig ikke i at blive behandlet dårligt
  • Du er klar over dine behov og udtrykker dem klart og tydeligt
  • Du er i stor udstrækning den samme, uanset hvem du er sammen med
  • Du tænker, føler og udtrykker dig overvejende positivt om din partner, ex-partner, venner og familie
  • Du har indlevelse, medfølelse og empati – både for andre og dig selv
  • Du er tillidsfuld og kan holde hovedet koldt i stressede og pressede situationer
  • Du er ikke bange for at være alene. Du kan forlade et usundt forhold

Kære Majken. Prøv at reflektere over følgende:

  • Hvor genkender du dig selv i den trygge tilknytningsform, og hvor har du brug for at udvikle dig?
    PS! Der er ingen der kan sige JA til alle punkter. Husk det handler ikke om at være perfekt, men om at føle sig god nok!

Du skriver. ‘Min opvækst har ikke været let’…

Min mor var alkoholiker og døde af kræft da jeg var 17 år. Det kom meget uventet og efterlod mig i sorg, som jeg måtte bearbejde selv. Min far var og er meget omsorgsfuld. Han var holdepunktet for min mor og mig.

Jeg elsker dig  – jeg hader dig

Opvæksten med en psykisk ustabil mor kan sætte alvorlige spor på selvværdetNår man vokser op med en psykisk ustabil forælder, skaber det meget stærke og modsatrettede følelser i et barn. Måske hadede du din mor, når hun var fuld, men elskede hende når hun var ædru. Måske skammede du dig over hende, men led samtidig af skyldfølelse over, at du havde disse tanker og følelser. Det er en følelsesmæssig rutchetur at vokse op i et hjem præget af utryghed og uforudsigelighed. Børn af misbrugsforældre udvikler ofte grader af det desorganiserede tilknytningsmønster. For disse børn forbindes tilknytning og kærlighed/nærvær med frygt, kaos og forvirring. Følelser som skader selvværdet og gør det svært at stole på sig selv og andre – og ikke mindst troen på, at man er værd at elske.

Den desorganiserede tilknytningsstil findes i forskellige former

Nogle desorganiserede læner sig til den undvigende side, og er mere følelsesmæssigt lukkede og uafhængige af andre. Andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, panikanfald og voldsomme følelsesudsving og er meget afhængige af andre. Nogle svinger mellem ængstelige og depressive tilstande. Men der findes også dem, hvor tilknytningsstilen kun viser sig i specifikke situationer, som fx råben og skrigen, lugte, høje lyde (døre der smækker, glas som tabes på gulvet) eller voldelige scener på tv og lign. Disse triggerpunkter forbindes med traumatiske situationer fra fortiden og udløser ‘gammel frygt’, som viser sig eksempelvis som: hjertebanken, svedeture, rysten, vrede, angstanfald,  kamp, flugt eller frys tilstande.

Her kan du læse mere om den desorganiserede tilknytningsform

Kære Majken

Måske, spørger du dig selv om ’hvorfor giver hende Lene ikke mig de værktøjer, som jeg bad om? Hvad skal jeg med alt den viden?

Den skal du bruge til at:

Forstå, hvorfor du er, som du er, og gør som du gør!

Mine råd er værdiløse, hvis du ikke er bevidst om dine egne forsvarsmekanismer. Jeg kender det fra mig selv! Hvor mange selvudviklingskurser tror du ikke jeg ikke været på, uden at der er skete forandring!

Vendepunktet i mit liv kom da jeg fik bearbejdet mine tilknytningstraumer og stoppede med at være offer. Jeg siger slet ikke du betragter dig selv, som et offer. Jeg siger at de traumer, som du ikke har fået bearbejdet – blandt andet sorgen og over din mors død og tabet af en ubekymret barndom, dræner din energi og livsglæde. Hvis du virkelig ønsker forandring i dit liv, så er det nødvendigt at få helet barndommens traumatiske hændelser.

Mit bedste råd

Du skal gå i terapi og få hjælp til at lande (fortidens) indre stresstilstand. Det er den tilstand, som blandt andet er årsagen til din migræne. Dernæst skal de to livsvigtige behov for tilknytning og overlevelse adskilles. Sagen er, at så længe tilknytning/kærlighed forbindes med frygt, er chancerne for at tiltrække en stabil og trygt tilknyttet kæreste ikke særlig stor. Dit tilknytningssystem skal først have et trygt sted at lande, før du kan begynde at styrke tilliden til dig selv og til at kærlighed forbindes med tryghed og tillid.

Hvad kan du selv gøre for at styrke selvværdet?
Du skal til at leve et mere selvkærligt liv.

Det forhold, du har til dig selv, afspejles i dine relationer og i dit kærlighedsliv. Den mængde kærlighed du giver dig selv – svarer til den mængde kærlighed, du giver og modtager fra andre. Hverken mere eller mindre. Sagt på en anden måde. Jo mere du elsker dig selv, jo mere kærlighed vil du tiltrække.

Men.

Først skal at du forstå.

Hvad det vil sige at leve et selvkærligt liv.

Principperne i et selvkærligt liv:

  • Kun du kan redde dig
  • Kun du kan gøre arbejdet
  • Kun du kan hele dine sår
  • Kun du kan gå dine skridt
  • Kun du kan ændre dig
  • Kun du kan skabe nye vaner
  • Kun du kan skabe dit drømmeliv

Det er måske ikke lige, den besked du har lyst til at få, men det er sandheden. Du kan selvfølgelig håbe på at veninder eller kollegaer vil hjælpe og støtte dig, hvis du er nede, men håb er bare ikke nok at basere sit liv på.

I et selvkærligt liv skal du lære at:

  • Mærke og opfylde dine behov
  • Tage dig af det du har brug for
  • Sætte grænser – sige ja og nej tak
  • Lytte til dig selv og tage dig selv alvorlig
  • Passe kærligt på dig selv
  • Være mere modig

Du vil indse at, du er god nok

Når du har et godt selvværd, ved du at du er god nokNår du lever et selvkærligt liv, indser du, at du er god nok. Du vil opdage at du har tillid til, at klare udfordringer som du ikke troede, du kunne klare. Du vil lære at række ud efter hjælp, hvis du har brug for den. Du vil ikke automatisk læne dig op af andre, du kan stå selv. Når du lever et selvkærligt liv har du overskud til at være noget for andre. Du bliver en bonus for dine omgivelser og hende, som andre vil være i selskab med. Når du lever et selvkærligt liv, spiser du en sund og nærende kost. Går forfriskende ture i naturen. Værdsætter god kvalitet, fordi du fortjener det bedste. Køber smukke blomster til dit hjem. Når du lever en selvkærligt liv, opdager du, at du er værd at elske.

Tag det fulde ansvar

Når du tager det fulde ansvar for dig selv, dine valg og dine handlinger, vil dit selvværd og selvtillid vokse. Det vil give dig en fantastisk tilfredsstillelse at kunne selv – uden nødvendig at skulle selv. Du vil vokse som menneske og det vil styrke din trygge tilknytningsform, dit mod og din livsglæde.

Den hurtigste vej til mere tryg tilknytning

Den korteste, nemmeste og hurtigste vej til at ‘opbygge selvværd og selvtillid’ er i samvær med andre mennesker. Brug tid sammen med mennesker, som holder af dig, og som du holder af. Sagen er den, at vi ikke kan hele vores traumer i isolation. Vi er flokdyr. Vi er ikke skabt til at være alene. Vi har brug for tryghed og helende omsorg fra andre mennesker for at hele vores sår.

Vejen frem. Du skal til at øve dig i at:

Give lidt mere af dig selv. Vær lidt mere åben omkring din barndom og dine følelser omkring den. Vis at du er et menneske af kød og blod. Del dine tanker og bekymringer med andre. Når du viser sårbarhed, bliver dine venner rørte over din tillid til dem, og det vil skabe et dybere og mere fortroligt venskab mellem jer – alle disse handlinger vil være helende for den undvigende tilknytningsstil.

Du skriver videre…

Jeg har haft migræne siden jeg var 19. Det gjorde at jeg lukkede mig inde i en skal. Jeg følte ikke jeg havde noget at byde på i et forhold.  

Migræne

Migræne handler ofte om uopfyldte ønsker og skuffelseAlle former for hovedsmerter er et symptom på at, du tænker frem for at føle. Det er et tegn på, at du’ bryder’ dit hoved med at finde løsninger – uden at lytte til hvad dit hjerte har brug for.

De bagvedliggende årsager til ALLE symptomer, er ALTID af følelsesmæssig karakter. Det er derfor du skal tage et kærligt spring ned i dit hjerte. Oppe i hovedet er der for lidt plads. Hjernen kan ikke takle følelser. Den opgave er en sag for din krop, sjæl og hjerte.

Følelser som ikke bliver følt hober sig op og skaber et øvre pres. Symptomer ses ofte hos personer med undvigende tilknytningsstil. De har en tendens til at ‘tænke sig ud af problemerne’ frem for at ‘føle’ dem eller bede nogen om hjælp. Det fører til overanstrengelse, stress og spændinger i hoved, skulder og nakke. Altså en form for adskillelse mellem tanker og følelser. Hovedpine er et tegn på, at man bærer for mange byrder på sine skuldre, og det skaber splittelse mellem krop, sind og ånd. Kontakten til kroppen afbrydes og følelserne lukkes af.

Uopfyldte ønsker og skuffelse

Når det er migræne, er der skruet op for styrken. Her taler man om uopfyldte ønsker og dyb skuffelse. En oplevelse af at være svigtet og en dyb følelse af frygt – på et ubevidst niveau. Der er en stor længsel efter at blive elsket og få opmærksomhed! Det er ofte perfektionister som udvikler migræne, det er deres alibi for at ’få en pause under nedlukkede gardiner’. Hvilket er meget forståeligt, da livet aldrig bliver perfekt, og søgen efter perfektionen driver en til vanvid (desorganiseret/undvigende/skam). Migræne opstår, når der ekstrem konflikt mellem intellektet (kværne- og bekymringstanker) og naturlige behov – som fx at: bede om hjælp, nærvær, omsorg fra andre, osv.

Reflekter over følgende:

  • Hvor kan du genkende dig selv i beskrivelsen?
  • Hvad kan du gøre af selv-kærlige handlinger for at migrænen kan mindskes?

Mønsteret i dit kærlighedsliv

og

Hvorfor Loven om tiltrækning ikke virker

Loven om tiltrækning, har du sikkert hørt om før. Den går kort og godt ud på – at du konstant tiltrækker ’det’, som du tænker på, føler og beskæftiger dig med. Princippet er, at de tanker og den energi, der sendes ud i universet, vil tiltrække ting og oplevelser, der matcher din  energi.

Så når du tænker positive tanker, vil du tiltrække positive oplevelser og omvendt.

Problemet er…

Vores uforløste traumer er lagret i kroppen og underbevidstheden – og de danner basis for vores negative tanke- og handlemønstre. Det betyder, at uforløste, bevidste som ubevidste traumer styrer dit humør, livsglæde og energiniveau i negativ retning.

Du skal tænke positivt

At tænke positivt er ikke altid nok, hvis du skal øge dit selvværdSiger alle kloge mennesker! Det vil hæve din energi, og SÅ vil du tiltrække, en sød og lækker kæreste, drømmejobbet, en lækker lejlighed, lønforhøjelse, osv. osv.

Ked af at sige det. Men det virker ikke.

Fordi at.

Den stærkeste følelse altid vinder.

Forklaring følger

Hvis din grundfølelse fx er ’Jeg er ikke god nok’, vil universet sørge for at bekræfte denne dybe og meget stærke følelse. Af den årsag hjælper det ikke at tænke ’falske’ positive tanker. Du vil fortsætte med at tiltrække kærester, som kommer til at ’dumpe dig’, eller du vil fortsætte med at ’leve med’ at være single (undvigende adfærd). Det jeg kalder falske positive tanker er fx at ’lyve’ foran spejlet og sige til sig selv…åh hvor er jeg smuk, hvis du inderst inde føler dig grim.

Som jeg ser det, er de utrygge tilknytningsmønstre styrende for vores følelser.

Ved godt det er hård kost at høre, men det er sådan Loven om tiltrækning virkelig virker.

Vejen frem

Kære Majken

Tilbage til at leve et selvkærligt liv. Alt hvad du gør af godt for dig selv, vil hæve din energi og din vibration. Det er sådan. At det som føles godt skaber høj energi og positive vibrationer. Du skal derfor have fokus på alt, hvad du elsker og nyder at gøre. At være god mod sig selv er ikke at være en stor selvoptaget egoist. Nej, at være god mod dig selv er, at give dig selv kærlighed og vise dig selv respekt – Og det er vejen frem til at blive mere tryg tilknyttet og hvile mere i dig selv. For når du føler dig værdi til at blive elsket, vil du tiltrække den gode og stabile kæreste, som helt naturligt vil elske dig, fordi – du er, den person du er.

Jeg ønsker dig en fantastisk dejlig sommer i selvkærlighedens tegn.

Mange kærlige hilsner
Lene

Tryg tilknytning

Hvordan opstår tryg tilknytning?

Barnet føler sig tryg og beskyttet. Oplever tilpas med omsorg og mødes med oprigtig interesse. Mor/og eller fars stabile og vedvarende støtte opfordrer til udvikling af selvstændighed. Barnet føler sig tryg og elsket – udvikler højt selvværd samt selvtillid.

Tryg tilknytning som voksen

Som voksen indgår du i et sundt og nærende parforhold, hvor der både er plads til individualitet og et fælles behov for samhørighed og følelsesmæssig intimitet. Du har en generel positiv livsindstilling, er fleksibel og omstillingsparat. Du accepterer jeres forskelligheder og ser muligheder frem for begrænsninger. Problemer løses uden de helt store dramaer. Du kan udtrykke kærlighed i ord og handlinger. Du kan undskylde dine fejl og modtage en undskyldning fra den anden. Du kan tilgive og hurtig komme videre.

Studier viser at tryg tilknyttede mennesker har en nemmere tilgang til kærlighed, kram, nærvær og mindre tilgang til frygt, tab og separation. De er helt enkelt ikke særlige sensitive overfor negative tegn hos deres partner.  

Den trygge tilknytningsform handler om, at hvile i sig selv. Have en indre ro, tillid og tro på sig selv og verden. Det er naturlig evne til at knytte bånd og indgå i tætte og nærende relationer. Det er menneskets sunde kerne og essens. Det er mennesket i dets reneste, ærligste og smukkeste udgave.

Kendetegn for tryg tilknytning
  • Du er tillidsfuld og har en optimistisk indgangsvinkel
  • Du åben og interesseret i at involvere dig med andre
  • Du deler gerne dine personlige tanker og følelser
  • Du har en indre tro på at livet vil dig godt
  • Du har positive forventninger til andre mennesker
  • Du har gode relationer og et netværk at trække på
  • Du tør vise sårbarhed og bede om hjælp
  • Du kan udtrykke dine behov klart og tydeligt
  • Du har mod på at lære nyt – og mod på at udvikle dig
  • Du har en høj grad af selvværd og selvtillid
  • Du kan mestre modgang på en konstruktiv må
Kendetegn i parforholdet 
  • Du er god til at stoppe en konflikt. Under et skænderi har du ikke behov for at gå i forsvar og skade eller straffe din partner. På den måde forhindrer du at skænderiet eskalerer. 
  • Mentalt fleksible. Du føler dig ikke truet af kritik. Du er villig til at overveje – og, hvis nødvendigt at ændre på dine holdninger og meninger
  • Du spiller ikke skuespil. Du ønsker nærhed og forventer   at din partner ønsker det samme. Så hvorfor spille skuespil?
  • Føler dig komfortabel med nærhed og ubekymret omkring grænser. Du søger intimitet og er ikke bange for at blive ’fanget eller kvalt’ i forholdet. Du er ikke overvældet af frygt for at være svag (som den ambivalente) eller har behov for at trække sdg (som den undvigende.) Du finder det let at nyde nærhed, både fysisk og følelsesmæssigt
  • Du er hurtig til at tilgive og går ud fra at din  partner har gode intentioner og derfor har du nemt ved at tilgive, når/hvis din partner kommer til at såre dig
  • Tilbøjelige til at se sex og intimitet som et hele. 
  • Du har ikke behov for at skabe distance, ved at adskille sex og intimitet – (dvs. enten ved at være følelsesmæssig tæt eller tæt seksuelt. For dig  er sex og intimitet forbundet med varme, lyst og kærlige følelser til din partner
  • Behandler partneren med respekt og forventer det samme
  • Har en naturlig interesse i at forebedre og venligeholde parforholdet 

En af de vigtigste roller i parforholdet er at skabe en tryg base for partneren – det gøres ved at:
  • Vær tilgængelig. Vær sensitiv når din partner er følelsesmæssige ude af den. Tillad din partner at være afhængig af dig, når vedkommende har behov for det. Tjek fra tid til anden og giv omsorg når tingene går galt.
  • Lad være med at løse din partners personlige problemer. Vær tilstede med din støtte og empati. Det vil give din partner en følelse af styrke. Lad din partner gøre sine egne ting, uden at overtage situationen og underminere personens selvtillid omkring egne evner
  • Opmunter din partner. Bak op omkring deres mål, læring og personlig vækst. 

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunder

Desorganiseret tilknytning

Det uforudsigelige mønster

Den desorganiserede tilknytningsstil er modsat det undvigende og ambivalente mønster – uforudsigeligt. Det vil sige at det har ikke et stabilt reaktionsmønster, som de to andre utrygge mønstre har. Det betyder at jo mere chok/traume en person har på lager, jo mere følelsesmæssig svingende vil man være. 

Mønsteret ingen taler om

Det desorganiserede mønster er mønsteret ‘ingen rigtig taler om’ – fordi det er forbundet med skam og fordi der ikke undervises eller skrives særligt meget om det.  Jeg vil dog vove den påstand, at vi alle har en smule desorganiseret tilknytning i os. Desorganiseret tilknytning handler ikke kun om en hård opvækst – men også om andre traumatiske livsbegivenheder som pludselig indtræffer – og hvor vi ikke har fået hjælp til at  heale traumet og lande nervesystemet. 

Hvordan opstår mønsteret?

Barnet har oplevet mor/og eller fars adfærd være skræmmende . Stemningen i hjemmet har været præget af en truende, uforudsigelig og kaotisk atmosfære. Det ene øjeblik har mor og eller far været rolig og i godt humør, for i næste øjeblik at reagere voldsomt, uden at vise hensyn til barnets følelser og reaktion.

Barnet har været vidne til eller selv oplevet overgreb. Forældre eller andre i familien har fx. udvist krænkende adfærd i form af fysisk eller psykisk ydmygelse. Forælderen kan muligvis selv være traumatiseret på grund af, omsorgssvigt, dødsfald, overgreb, ulykker, psykisk sygdom eller misbrug. Forælderen er derfor selv hjælpeløs og ude af stand til, at opfostre et barn i trygt og kærligt miljø.

Barnet fanges i en umulig situation, hvor det er afhængig  af forældren – som det også er bange for. Tilknytning og kærlighed forbindes med frygt og vigtige relationer opfattes som farlige. Barnet befinder sig i en konstant tilstand af stress og veksler mellem, at søge trøst og løbe væk (kamp og flugt impulser) eller være helt fastlåst og apatisk (frys). Den håbløse og forvirrende situation kan få  barnet til at reagere voldsomt og de voksne kan komme til at stemple, det som et ‘problem barn’ – men i virkeligheden er det de voksne som er problemet. 

En blanding af undvigende og ambivalent 

Nogle desorganiserede voksne læner sig til den undvigende side, og er mere følelsesmæssigt lukkede og uafhængige af andre. Andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, panikanfald og voldsomme følelsesudsving og er meget afhængige af andre. Nogle svinger mellem ængstelige og depressive tilstande. 

Der findes også dem, hvor tilknytningsstilen kun viser sig i specifikke situationer, som fx råben og skrigen, lugte, høje lyde, fx. døre der smækker, glas som tabes på gulvet eller voldelige scener på tv og lign. Disse triggerpunkter forbindes med traumatiske situationer fra fortiden og udløser gammel frygt i nutiden, der viser sig eksempelvis som: hjertebanken, svedeture, rysten, pludselig vrede, angstanfald,  kamp, flugt eller frys tilstande.

Mønsteret i kærlighedslivet

Af de tre utrygge tilknytningsmønstre er det desorganiserede, forbundet med størst følelsesmæssig smerte, frustration og stress. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlås til de traumer som skete i barndommen og derfor er du stadigvæk styret af dem. Livet og især kærlighedslivet er præget af utryghed, forvirring og drama.

På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer, som skete i barndommen. Dengang og i dag længes du efter tryghed og nærhed, men når kærligheden kommer tæt på, bliver du bange. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller blind tillid med tendens til naivitet. 

Du kan også have styr på dit liv, uddannelse, karriere, økonomi, osv. – men kærlighedslivet halter bagefter. Du blev tidlig voksen og har i dag et stort behov for kontrol – er typisk over-ansvarlig og kontrollerede – modpolen til forælderen som var uansvarlig og ude af kontrol. Stilhed og ro kan gøre dig anspændt og udløse vrede eller ’ked af det hed.’ Hvis din partner viser sig at være overvejende tryg tilknyttet, kan du komme til at kede dig. Ubevidst kan du komme til at starte et skænderi –  for uden drama eller spænding føles forholdet kedeligt eller ligegyldigt.

Typiske kendetegn
  • Dit humør kan være meget svingende
  • Dine forhold er ofte præget af uoverensstemmelser og dramatik
  • Du kan nemt komme til at overreagere. Bagefter kan du ikke huske, ’hvad du sagde eller gjorde’
  • Du har en tendens til at føle dig som en fejltagelse i forholdet
  • Du kan være meget impulsiv og behovsstyret
  • Din verdensopfattelse er ofte sort-hvid
  • Du mister nemt overblikket og har svært ved ironi og tvetydighed
  • Du har svært ved at sætte grænser – eller svært ved at respektere andres.
  • Du bliver urolig og anspændt, hvis forholdet går godt
  • Du tiltrækkes af drama og ’farlige’ eller uopnåelige typer
  • Du keder dig i et trygt forhold og kommer ubevidst til at skabe drama

Klassiske reaktioner og adfærd
  • Du kan have svært ved at vide, hvornår det er i orden at stole på andre
  • Du kan have svært ved at tyde faresignaler – fordi du som barn lærte at overhøre dem
  • Du kan have svært ved at mærke dine grænser og svært ved at sætte dem
  • Du kan have svært ved at tro på, at dine grænser er i orden
  • Du kan have vedvarende behov for enten at flygte eller kæmpe i et forhold
  • Du kan mangle en følelse af tryghed i forholdet
  • Din partner kan frygte dine pludselige humørskift af fx. raseri eller panik anfald
  • Din partner kan føle sig skubbet væk på grund af din manglende evne til at være til stede i nuet 
  • Dit forhold kan være præget af forfølger-offer dynamikker, overhund-underhund, magtafmagt

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunder

Undvigende tilknytning

Hvordan opstår tilknytningsformen? 

Barnet har oplevet tidlig og vedvarende afvisning og ignorering,. Mor/og eller far har været følelsesmæssig lukket og udvist fjendtlighed og vrede blikke. Det er derfor blevet mere sikkert, at tage afstand fra, end at være i kontakt. Det kan være, at mor/ og eller far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet nærvær og kærlighed. Måske mor blev gravid uden at ønske det, og havde derfor svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til barnet, eller mor fik måske en fødselsdepression. Mor/og eller far har måske været præget af træthed, stress, sygdom, eller konflikter mellem forældrene og/eller andre søskende. Kort sagt barnet har været meget overladt til sig selv og fået en følelse af, at være til besvær og betydningsløs.

Forældrene gav barnet, hvad det havde brug for i form af, mad, materielle ting – og udviste stor interesse når det gjaldt præstation i fx sport og skolegang. Men der manglede følelsesmæssig og fysisk nærvær (kram, knus, og hud mod hud kontakt) – til at give barnet en følelse af varme, glæde og være ønsket. Måske forældrene gav af pligt i stedet for af oprigtig interesse og kærlighed. Resultatet blev, at barnet følte sig ensomt og til besvær. Modvægten til den manglende interesse  / afvisninger fra mor/og eller far er at blive selvkørende og uafhængig af andre – og fokus bliver at dække egne behov. Forventningen til andre mennesker er derfor lave. 

Parforholdet 

Det er meget vigtigt for dig at bevare din frihed og din uafhængighed. Du foretrækker at klare dig selv frem for at involvere andre i dine behov. Selvom du gerne vil være tæt på andre, føler du dig utilpas med for megen nærhed og du har en tendens til at holde din partner på afstand og svært ved at åbne op for dine tanker og følelser. Ofte klager din partner over at du er følelsesmæssigt fjern. Når du er i et forhold er du opmærksom på om din parter vil kontrollere dig. For ingen skal styre eller bestemme over dig. Du er din egen og kører dit eget løb. Store følelser er ikke din kop te og derfor kan du komme til at nedgøre din partner, hvis han/hun viser svære følelser – for dig er svære følelser et tegn på svaghed.

Tegn på undvigende tilknytning
  • Du trives bedst alene, går dine egne veje
  • Du nedtoner (ubevidst) betydningen af forhold til andre
  • Du ”kører dit eget løb”
  • Du har nemt ved at få ro på og ”lande” dig selv. Men svært ved at lade en anden hjælpe dig med det
  • Du er ”oppe i hovedet” og kan have svært ved at mærke kroppen
  • Du tænker kærlighed fremfor at føle den
  • Du har svært ved at opleve og udtrykke følelser og behov – undertrykker eller udsætter dem hellere!
  • Du kan overbevise dig selv om, at du har det bedst alene – at du ikke har brug for andre
  • Du kan opgive mennesker og i stedet relatere til dyr, naturen, spiritualitet
  • Du kan føle dig som en fremmed. Føle dig forkert i forhold til andre, som om du ikke hører til på denne jord
  • Du kan eventuelt have mange venner og være engageret, men på et overfladisk plan
Udfordringer i parforholdet
  • Du kan være utilgængelig i en eller anden udstrækning og trække dig. Det kan være mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk. Din partner vil opleve det, som at der er en afstand mellem jer
  • Du undertrykker dine behov – så din partner får ikke klar besked om, hvad du ønsker eller ikke ønsker
  • Du har ikke nødvendigvis megen indlevelse, den kan mangle helt
  • Du tager kraftig afstand (ubevidst) fra din partners følelsesmæssige udtryk. Du trækker dig eksempelvis, hvis din partner græder eller er vred
  • Du kan finde på at tale nedsættende om følelsesmæssige reaktioner
  • Du stiller ikke (helt) op eller er (helt) nærværende i forholdet
  • Du kan have problemer med kontakten, eksempelvis øjenkontakt eller fysisk berøring
  • Du kan have svært ved at snakke om forholdet og følelserne.
  • Du takler tingene intellektuelt og/eller praktisk  
  • Du har svært ved at udtrykke dine kærlige følelser i ord . Dit kærlighedsssprog er typisk gaver eller tjenester. 
 

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunde

Ambivalent tilknytning

Bange for nærvær - men længes samtidig efter det. Læs mere her i Kærlighedsbrevkassen
Vigtig info om mønstrene

Vi har dele af alle fire tilknytningsformer – men i varierende grader. Det betyder at ingen har en 100 % tryg tilknytningsform. I følelsesmæssige situationer er vi typisk styret af et til to af tilknytningsmønstrene. Vi er påvirkelige af den andens mønstre. Den ambivalente trigges af den undvigende og vice versa. Yderligere kan mønstrene skifte fra øjeblik til øjeblik. 

Hvordan opstår tilknytningsmønsteret? 

Mor/og eller fars kærlighed og nærvær har været der, for så pludselig at forsvinde. Så kom den måske igen, for atter at forsvinde – uden barnet kunne regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor blev barnet (over)optaget af at regne ud, hvordan det kunne få kontakt – fordi det jo lykkes ind i mellem. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre (jeg er forkert).

Fokus bliver at fastholde kontakt, ved at gøre sig lille og hjælpeløs – fx. ved at være; klæbende, krævende og klynkende. Adfærd som sikrer barnet mod at blive forladt. Der opstår en indre overbevisning om at ‘Jeg kan ikke klare mig uden dig’ – samt en tendens til at tilfredsstille andres behov fremfor egne (for at undgå at blive forladt). 

Mønsteret i kærlighedslivet

Du elsker at være meget tæt på din partner og har et stort behov for intimitet. Du frygter ofte at din kæreste ikke ønsker at være ligeså tæt, som du gerne vil være. Dit parforhold optager en stor del af din følelsesmæssige energi. Du har en tendens til at være meget følsom overfor små udsving i din partners humør og handlinger. Dine sanser er meget skarpe, men du har en tendens til at overreagere og mistolke din partners signaler og handlinger. Du oplever mange negative følelser i forholdet og mister nemt dig selv. Som resultat har du en tendens til at reagere uhensigtsmæssigt og sige ting du senere fortryder. Hvis din partner giver dig en masse sikkerhed, kan du slippe din forladthedsangst og slappe af i forholdet. 

Kendetegn ængstelig/ambivalent
  • Du har vedvarende angst, frustration eller fortvivlelse i kærlighedsforhold
  • Du har svært ved at få ro på og ”lande” dig selv, 
  • Du mangler opmærksomhed på dine egne behov
  • Du er usikker på, om du kan få dine behov opfyldt – eller om det overhovedet er i orden at have behov 
  • Du kan (ubevidst) frygte at opfyldelse af dine behov vil medføre nederlag – tror at den anden vil skubbe dig væk, hvis du udtrykker dine behov 
  • Du overdriver (ubevidst) følelser og behov! Fordi du dybest set ikke tror på, at du kan få dine behov opfyldt
  • Du nøjes med det, der er til rådighed – i stedet for at bede om det, du virkelig har brug for
  • Du er ivrig efter at behage andre – også selvom det kan skade dig selv
  • Du giver ofte for at få – og tager derefter afstand fra den anden, hvis han/hun ikke giver lige så meget tilbage
  • Du kan have besættende tanker om din partner. Eller om, hvad andre tænker om dig
  • Du oversvømmes let af fortidens følelser –. Filteret mellem fortidens følelser og nutid er spinkelt
  • Du har høje forventninger til andre – nærmende sig det perfektionistiske
  • Hvis den anden er tilgængelig, mister du nemt interessen. Vender dig efter noget nyt du ikke kan få
  • Du forveksler (ubevidst) længsel med kærlighed. Tror du elsker, hvis du savner
  • Du kan føle dig ikke god nok, at du ikke fortjener at få, eller at du ikke er værd at elske
  • Du kan have lavt selvværd, depression og opleve tomhed
  • Du kan have afbrydelse af familierelationer
  • Du har ofte korte(re) forhold – eventuelt også korte venskaber
Klassiske benspænd i parforholdet
  • Du har tendens til (store) følelsesmæssige udbrud og bliver let oversvømmet af følelser.. Du tror det alt sammen handler om din partner og ved ikke, at dine reaktioner (frygt for at blive forladt) i høj grad stammer fra din fortid
  • Du har let ved at brokke dig og bebrejde din partner for alt muligt… men du gør det ofte indirekte og martyr-agtig, siger fx: ”Du vil meget hellere være sammen med de andre”, ”Dit arbejde er vigtigere end mig”. 
  • Du mangler at tage ansvaret fuldt ud for dig selv og bliver derfor let utilfreds og skubber, ansvaret/skylden over på partneren. En offerrolle, der typisk er ubevidst. Du tænker: ”Hvis bare han/hun ville … så ville vi/jeg være lykkelige”
  • Dn kritik og utilfredshed skubber ofte din partner væk – og derved skaber du dit eget værste mareridt!
  • Når din partner bliver helt tilgængelig og elsker dig – kan du finde på at vende dynamikken og selv blive utilgængelig og sabotere den kærlige kontakt
  • Du giver ofte for at sikre dig mod afvisning og det kan gøre din partner vred uden, at forstå hvorfor. Han/hun kan stå med en følelse af, at der er en ‘pris’ for det, som du giver – hvilket der også nemt kan være!
  • Din partner kan opleve, at hans/hendes kærlighed bliver afvist eller preller af på dig,. Det er som om du slet ikke kan få øje på den, eller tage den ind. Det er som du ikke tør stole på at du er elsket. Din ubevidste overbevisning er: ”Du siger at du elsker mig i dag – men elsker du mig i morgen? Kan jeg stole på at du virkelig vil mig?

Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunder