Drømmer du om en kæreste som værdsætter dig, for den du er?
En sød og kærlig kæreste som synes du er smuk og dejlig, selv når du har morgenånde og mascara under øjnene. En kæreste som ikke kun giver dig overfladiske komplimenter om dit udseende, men som også tør udtrykke sine kærlige følelser for dig.
Du tænker sikkert…’come on, sådan en kæreste findes ikke’! Jo, det gør han eller hun– men hvis du ikke, kender de gode og sunde personlighedstræk du skal kigge efter– tja, så er det jo svært at finde Mr eller Mrs Right.
10 sunde kendtegn
Indprent kendetegnene på listen nedenunder og noter dem næste gang du dater. Ikke alle kendetegn viser sig på første date, men sørger du for at stille de rigtige spørgsmål – vil den gode personlighed meget hurtig vise sig. Visuelt bedømmer du i løbet af få sekunder om daten er HOT eller NOT og lever udseendet ikke op til Brad Pitt eller Jennifer Aniston standard, så vær alligevel åben for et nyt møde. Kærlige og omsorgsfulde mennesker har det nemlig med, at blive smukkere og smukkere jo mere de lukker op for deres personlighed.
Tegnene ses hos både mænd og kvinder
- Ser på dig med venlige øjne og virker imødekommende
- Hviler i sig selv – og smitter dig med sin ro helt uden at være kedelig
- Skiftevis lytter og taler – og svarer oprigtig på dine spørgsmål
- Viser interesse for DIG og det DU fortæller – I har en flydende dialog
- Har en god portion humor og glimt i øjet – kan også grine af sig selv
- Har et godt forhold til sin familie – og taler positivt om dem
- Taler pænt om ekspartneren – er tydeligvis afklaret omkring fortiden
- Har haft få og lange kærlighedsforhold – af den sunde og givende slags
- Har få gode venner – frem for mange overfladiske bekendtskaber
- Taler åbent om sine egne svagheder og styrker i kærlighedslivet
En selvsikker fremtoning i kombination med store armbevægelser er sjældent en god cocktail
Men en kæreste der udstråler, ro, venlighed og imødekommenhed er til gengæld et bedre sats. Det kan godt være du synes Mr. Bad guy/girl er meget mere din type, og at du tror Mr./Mrs. Nice guy er kedelig og uinteressant. Men hvad hjælper det, hvis du alligevel altid ender med at blive såret eller dumpet?
Dit mønster skal ændres
Kære kvinde eller mand, jeg vil våge den påstand, at det ikke er tilfældigt du tiltrækkes af den samme type og personlighed. Spørgsmålet er; hvor længe vil du fortsætte med, at falde for typen – som ikke har de samme værdier og mål i livet som dig? Hvornår er du klar til at opleve ægte kærlighed? Den form for kærlighed, hvor I begge to respekterer hinanden og arbejder for, at I skal have det godt sammen?
Bliv klar til kærligheden
Hvis du er kvinde kan mit kærlighedskursus Lenes Lounge måske være noget for dig? Hvis du er mand kan et forløb som ‘Kom videre efter skilsmissen’ eller Træt af at være single? være noget for dig?
Uanset din situation er jeg her for at hjælpe og støtte dig til, at få mere kærlighed og balance i dit liv.
Kærligst
Lene