De fleste begynder med at forstå tilknytning med hovedet, og det giver god mening. Men vil du hele dine tilknytningssår er det nødvendigt at inddrage kroppen. Det er her reaktionerne opstår, og det er her mønstrene fastholdes. Derfor beskriver denne tekst det undvigende tilknytningsmønster ud fra, hvordan kroppen og nervesystemet reagerer — ikke kun ud fra adfærd og teori.
Undvigende tilknytning betyder ikke, at du ikke har brug for andre.
Og det betyder ikke, at du er kold, ligeglad eller ikke kan elske.
Det betyder noget mere jordnært:
At din krop hurtigt oplever nærhed, intimitet eller følelsesmæssig intensitet som noget, der hurtigt bliver for meget.
Når du har et overvejende undvigende tilknytningsmønster, kan der ske det her i dig:
Du får brug for afstand eller alenetid
Du mærker irritation, pres eller uro, når nogen vil tættere på
Du lukker lidt ned følelsesmæssigt eller bliver meget rationel
Du får lyst til at trække dig, skifte fokus eller klare tingene selv
Det er ikke et bevidst valg.
Det er kroppen, der forsøger at skabe ro og indre tryghed.
Dit nervesystem tolker ikke nødvendigvis relationen som farlig –
men som følelsesmæssigt overvældende.
Når undvigende tilknytning er aktiveret, føles kroppen ofte spændt, lukket eller på vagt. Åndedrættet bliver mere overfladisk, opmærksomheden flytter sig væk fra følelserne og hen i hovedet. Der kan opstå en stærk trang til at skabe afstand — fysisk eller mentalt — for at få ro.
Det kan føles som behov for kontrol, behov for alenetid eller en impuls til at lukke ned. Ikke fordi du ikke vil være i relation, men fordi kroppen forsøger at beskytte dig mod overbelastning.
I praksis kan det oversættes til en indre oplevelse af:
“Jeg har brug for plads.”
“Det her bliver for meget.”
“Jeg klarer mig bedst alene”
Det er ikke, fordi du ikke føler noget.
Det er, fordi kroppen forsøger at dæmpe overvældelsen.
Når undvigende tilknytning er aktiveret, sker ofte det her:
Følelser holdes lidt på afstand
Behov tones ned eller ignoreres
Nærhed forbindes med krav, tab af frihed eller pres
Og det er ikke, fordi du er følelseskold.
Det er fordi nærhed på et tidspunkt blev forbundet med noget, der gjorde ondt – som afvisning, at blive overladt til sig selv eller være betydningsløs.
Undvigende tilknytning handler derfor kke om manglende følelser.
Det handler om en krop, der lærte at passe på sig selv ved at skabe afstand.
Og det giver mening – også selvom det i dag kan stå i vejen for den nærhed, du længes efter.
Undvigende tilknytning opstår, når et barn tidligt har lært, at det ikke er trygt at vise behov, sårbarhed eller stærke følelser.
Ikke nødvendigvis fordi ingen var der.
Men fordi den voksne ikke var følelsesmæssigt til stede eller kunne møde barnets behov. I de situationer manglede der følelsesmæssig omsorg, regulering og reparation, så derfor lærte kroppen at berolige sig selv (ved at lukke af).
Et barn kan ikke regulere sig selv.
Hvis der ikke er en voksen, som kan rumme følelserne og hjælpe kroppen tilbage til ro, lærer barnet i stedet at klare sig selv – ved at skrue ned for følelserne.
Over tid lærer kroppen:
At det er tryggere ikke at fylde for meget.
At det er nemmere at trække sig end at række ud.
At nærhed kan gøre ondt.
Det bliver både en styrke – og en beskyttelse.
Men også noget, der kan skabe afstand i nære relationer senere i livet.
Undvigende tilknytning er derfor ikke et fravær af længsel efter nærhed.
Men en længsel, der er blevet pakket væk for at kunne fungere.
Mange med et undvigende mønster længes efter:
ro i relationer
at blive mødt uden krav eller pres
at kunne være sig selv uden at skulle forklare eller tilpasse sig
Hvad sker der i din krop, når nogen kommer følelsesmæssigt tæt på?
Hvornår får du mest lyst til at trække dig eller lukke ned
Hvad har afstand hjulpet dig med gennem livet?
Arbejdet med undvigende tilknytning handler ikke om at tvinge sig selv til mere nærhed. Det handler om, at du engang lærte at skabe afstand for at bevare ro og overblik — og at din tryghed derfor kom til at afhænge af at klare tingene selv og holde følelserne nede.
Vejen mod mere tryghed handler derfor om at kunne være i nærhed, uden at kroppen går i alarm — og at kunne række ud, når noget bliver svært, uden at føle det som et tab af frihed eller kontrol.
Denne side er en del af en serie om de fire tilknytningsmønstre.
Mønstrene beskriver ikke mennesketyper, men måder vi søger nærhed, håndterer sårbarhed og reagerer, når vi føler os utrygge.
Tryg tilknytning er menneskets grundlæggende fundament for at kunne skabe nære og vedvarende relationer.
De utrygge tilknytningsmønstre er ikke fejl i os, men former for adfærd, der kan gøre relationer og livet mere besværligt.
Det er derfor ikke trygheden, der skal læres – det er utryghed, der kan heles, fordi den kan forstyrre eller skade vores evne til kontakt.
Beskrivelserne af de fire tilknytningsmønstre sætter ord på adfærd,
som mange kan genkende, både hos sig selv og i nære relationer.
Mange vil kunne genkende sig selv i mere end ét mønster, og det er helt normalt.
Øv dig i at mærke og blive i kontakt. Når du får lyst til at trække dig, så sæt farten ned, registrér dine kropssignaler og navngiv dine følelser. Det skaber regulering i nervesystemet og giver dig et valg, før det automatiske undvigende mønster tager over. Målet er ikke at elske nærvær, men at intimitet kan føles trygt.
Åben op – også selvom det føles uvant. Fortæl hvad du tænker eller mærker uden at forklare det væk eller pakke det ind i rationaler. Det er sårbart, ja, men det er også sådan både tilknytning og tillid opstår. Start i det små, og læg mærke til at verden ikke styrter sammen, når du bliver set.
Træn modtagelighed for omsorg og kærlighed. Når nogen rækker ud, så øv dig i ikke at afvise eller minimere, men undersøge hvorfor det er ubehageligt. Ofte handler det om gamle erfaringer, ikke om nuet. Ved at lade dig “ramme” blidt, lærer du kroppen at nærhed ikke er en trussel, men et muligt sted at lande.
Barnet føler sig tryg og beskyttet. Oplever tilpas med omsorg og mødes med oprigtig interesse. Mor/og eller fars stabile og vedvarende støtte opfordrer til udvikling af selvstændighed. Barnet føler sig tryg og elsket – udvikler højt selvværd samt selvtillid.
Tryg tilknytning som voksen
Som voksen indgår du i et sundt og nærende parforhold, hvor der både er plads til individualitet og et fælles behov for samhørighed og følelsesmæssig intimitet. Du har en generel positiv livsindstilling, er fleksibel og omstillingsparat. Du accepterer jeres forskelligheder og ser muligheder frem for begrænsninger. Problemer løses uden de helt store dramaer. Du kan udtrykke kærlighed i ord og handlinger. Du kan undskylde dine fejl og modtage en undskyldning fra den anden. Du kan tilgive og hurtig komme videre.
Studier viser at tryg tilknyttede mennesker har en nemmere tilgang til kærlighed, kram, nærvær og mindre tilgang til frygt, tab og separation. De er helt enkelt ikke særlige sensitive overfor negative tegn hos deres partner.
Den trygge tilknytningsform handler om, at hvile i sig selv. Have en indre ro, tillid og tro på sig selv og verden. Det er naturlig evne til at knytte bånd og indgå i tætte og nærende relationer. Det er menneskets sunde kerne og essens. Det er mennesket i dets reneste, ærligste og smukkeste udgave.
Den desorganiserede tilknytningsstil er modsat det undvigende og ambivalente mønster – uforudsigeligt. Det vil sige at det har ikke et stabilt reaktionsmønster, som de to andre utrygge mønstre har. Det betyder at jo mere chok/traume en person har på lager, jo mere følelsesmæssig svingende vil man være.
Det desorganiserede mønster er mønsteret ‘ingen rigtig taler om’ – fordi det er forbundet med skam og fordi der ikke undervises eller skrives særligt meget om det. Jeg vil dog vove den påstand, at vi alle har en smule desorganiseret tilknytning i os. Desorganiseret tilknytning handler ikke kun om en hård opvækst – men også om andre traumatiske livsbegivenheder som pludselig indtræffer – og hvor vi ikke har fået hjælp til at heale traumet og lande nervesystemet.
Barnet har oplevet mor/og eller fars adfærd være skræmmende . Stemningen i hjemmet har været præget af en truende, uforudsigelig og kaotisk atmosfære. Det ene øjeblik har mor og eller far været rolig og i godt humør, for i næste øjeblik at reagere voldsomt, uden at vise hensyn til barnets følelser og reaktion.
Barnet har været vidne til eller selv oplevet overgreb. Forældre eller andre i familien har fx. udvist krænkende adfærd i form af fysisk eller psykisk ydmygelse. Forælderen kan muligvis selv være traumatiseret på grund af, omsorgssvigt, dødsfald, overgreb, ulykker, psykisk sygdom eller misbrug. Forælderen er derfor selv hjælpeløs og ude af stand til, at opfostre et barn i trygt og kærligt miljø.
Barnet fanges i en umulig situation, hvor det er afhængig af forældren – som det også er bange for. Tilknytning og kærlighed forbindes med frygt og vigtige relationer opfattes som farlige. Barnet befinder sig i en konstant tilstand af stress og veksler mellem, at søge trøst og løbe væk (kamp og flugt impulser) eller være helt fastlåst og apatisk (frys). Den håbløse og forvirrende situation kan få barnet til at reagere voldsomt og de voksne kan komme til at stemple, det som et ‘problem barn’ – men i virkeligheden er det de voksne som er problemet.
Nogle desorganiserede voksne læner sig til den undvigende side, og er mere følelsesmæssigt lukkede og uafhængige af andre. Andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, panikanfald og voldsomme følelsesudsving og er meget afhængige af andre. Nogle svinger mellem ængstelige og depressive tilstande.
Der findes også dem, hvor tilknytningsstilen kun viser sig i specifikke situationer, som fx råben og skrigen, lugte, høje lyde, fx. døre der smækker, glas som tabes på gulvet eller voldelige scener på tv og lign. Disse triggerpunkter forbindes med traumatiske situationer fra fortiden og udløser gammel frygt i nutiden, der viser sig eksempelvis som: hjertebanken, svedeture, rysten, pludselig vrede, angstanfald, kamp, flugt eller frys tilstande.
Af de tre utrygge tilknytningsmønstre er det desorganiserede, forbundet med størst følelsesmæssig smerte, frustration og stress. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlås til de traumer som skete i barndommen og derfor er du stadigvæk styret af dem. Livet og især kærlighedslivet er præget af utryghed, forvirring og drama.
På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer, som skete i barndommen. Dengang og i dag længes du efter tryghed og nærhed, men når kærligheden kommer tæt på, bliver du bange. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller blind tillid med tendens til naivitet.
Du kan også have styr på dit liv, uddannelse, karriere, økonomi, osv. – men kærlighedslivet halter bagefter. Du blev tidlig voksen og har i dag et stort behov for kontrol – er typisk over-ansvarlig og kontrollerede – modpolen til forælderen som var uansvarlig og ude af kontrol. Stilhed og ro kan gøre dig anspændt og udløse vrede eller ’ked af det hed.’ Hvis din partner viser sig at være overvejende tryg tilknyttet, kan du komme til at kede dig. Ubevidst kan du komme til at starte et skænderi – for uden drama eller spænding føles forholdet kedeligt eller ligegyldigt.
Barnet har oplevet tidlig og vedvarende afvisning og ignorering,. Mor/og eller far har været følelsesmæssig lukket og udvist fjendtlighed og vrede blikke. Det er derfor blevet mere sikkert, at tage afstand fra, end at være i kontakt. Det kan være, at mor/ og eller far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet nærvær og kærlighed. Måske mor blev gravid uden at ønske det, og havde derfor svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til barnet, eller mor fik måske en fødselsdepression. Mor/og eller far har måske været præget af træthed, stress, sygdom, eller konflikter mellem forældrene og/eller andre søskende. Kort sagt barnet har været meget overladt til sig selv og fået en følelse af, at være til besvær og betydningsløs.
Forældrene gav barnet, hvad det havde brug for i form af, mad, materielle ting – og udviste stor interesse når det gjaldt præstation i fx sport og skolegang. Men der manglede følelsesmæssig og fysisk nærvær (kram, knus, og hud mod hud kontakt) – til at give barnet en følelse af varme, glæde og være ønsket. Måske forældrene gav af pligt i stedet for af oprigtig interesse og kærlighed. Resultatet blev, at barnet følte sig ensomt og til besvær. Modvægten til den manglende interesse / afvisninger fra mor/og eller far er at blive selvkørende og uafhængig af andre – og fokus bliver at dække egne behov. Forventningen til andre mennesker er derfor lave.
Det er meget vigtigt for dig at bevare din frihed og din uafhængighed. Du foretrækker at klare dig selv frem for at involvere andre i dine behov. Selvom du gerne vil være tæt på andre, føler du dig utilpas med for megen nærhed og du har en tendens til at holde din partner på afstand og svært ved at åbne op for dine tanker og følelser. Ofte klager din partner over at du er følelsesmæssigt fjern. Når du er i et forhold er du opmærksom på om din parter vil kontrollere dig. For ingen skal styre eller bestemme over dig. Du er din egen og kører dit eget løb. Store følelser er ikke din kop te og derfor kan du komme til at nedgøre din partner, hvis han/hun viser svære følelser – for dig er svære følelser et tegn på svaghed.
Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunde
Vi har dele af alle fire tilknytningsformer – men i varierende grader. Det betyder at ingen har en 100 % tryg tilknytningsform. I følelsesmæssige situationer er vi typisk styret af et til to af tilknytningsmønstrene. Vi er påvirkelige af den andens mønstre. Den ambivalente trigges af den undvigende og vice versa. Yderligere kan mønstrene skifte fra øjeblik til øjeblik.
Mor/og eller fars kærlighed og nærvær har været der, for så pludselig at forsvinde. Så kom den måske igen, for atter at forsvinde – uden barnet kunne regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor blev barnet (over)optaget af at regne ud, hvordan det kunne få kontakt – fordi det jo lykkes ind i mellem. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre (jeg er forkert).
Fokus bliver at fastholde kontakt, ved at gøre sig lille og hjælpeløs – fx. ved at være; klæbende, krævende og klynkende. Adfærd som sikrer barnet mod at blive forladt. Der opstår en indre overbevisning om at ‘Jeg kan ikke klare mig uden dig’ – samt en tendens til at tilfredsstille andres behov fremfor egne (for at undgå at blive forladt).
Du elsker at være meget tæt på din partner og har et stort behov for intimitet. Du frygter ofte at din kæreste ikke ønsker at være ligeså tæt, som du gerne vil være. Dit parforhold optager en stor del af din følelsesmæssige energi. Du har en tendens til at være meget følsom overfor små udsving i din partners humør og handlinger. Dine sanser er meget skarpe, men du har en tendens til at overreagere og mistolke din partners signaler og handlinger. Du oplever mange negative følelser i forholdet og mister nemt dig selv. Som resultat har du en tendens til at reagere uhensigtsmæssigt og sige ting du senere fortryder. Hvis din partner giver dig en masse sikkerhed, kan du slippe din forladthedsangst og slappe af i forholdet.
