Når nogen kommer tæt på følelsesmæssigt, bliver du i kontakten. Det føles trygt at være tæt på den anden. Du har ikke behov for at trække dig eller beskytte dig. Der er plads til både dig og den anden. Det er nervesystemet, der oplever, at du er i sikkerhed.
Tryg tilknytning er en ro i kroppen, der fortæller dig, at selv når noget føles svært, så falder det til ro igen.
Det er en erfaring af, at du ikke mister dig selv eller den anden – bare fordi I er uenige.
Den erfaring gør, at kroppen ikke går i alarm med det samme.
Du mærker dit åndedræt. Måske tyngde i kroppen eller dine fødder mod gulvet. Og du når at registrere, hvad der sker i dig – før du reagerer.
Når noget bliver svært, kan du stadig mærke uro.
Men i stedet for at reagere med det samme, opdager du det i kroppen som:
Uro i brystet
Spænding i maven
En ændring i dit åndedræt
En trang til at handle med det samme
Du bliver i det, der sker i dig et øjeblik.
Trækker vejret roligt.
Mærker kroppen.
Og giver nervesystemet tid til at falde til ro, før du handler.
Tryg tilknytning betyder ikke, at du aldrig bliver usikker eller ked af det.
Det betyder, at du kan være i det, der opstår – uden at miste dig selv.
Du kan blive ramt
Blive i tvivl
Blive ked af det
Men du bliver ikke trukket væk fra dig selv
Og du forsvinder ikke fra kontakten
Du behøver ikke trække dig
Og du behøver ikke kæmpe for nærhed
Du kan være i kontakten, som den er
Du kan mærke dine behov – og sige dem højt
Du kan lytte til den anden – uden at miste dig selv
Det er ikke perfekt
Men det er stabilt.
Og det bliver tydeligt i de øjeblikke, hvor noget i dig bliver trigget.
Når noget i kontakten trigger dig, registrerer nervesystemet hurtigt utryghed og kroppen kan gå i alarm.
For nogle viser det sig som uro ved afstand og et stærkt behov for kontakt.
Kroppen får travlt med at genskabe kontakten til den anden..
Det kaldes ambivalent tilknytning.
Andre gange viser det sig ved, at kroppen trækker sig sammen og søger ro eller afstand. Det kaldes undvigende tilkunytning.
Udefra ser det forskelligt ud.
Men i kroppen handler det om det samme:
Et nervesystem, der forsøger at beskytte dig og skabe tryghed.
Jo mere tryghed der er i dit nervesystem,
jo mindre tager alarmen over.
Og jo større bliver din evne til at være i det, der sker – uden at reagere med det samme.
Det betyder ikke, at du ikke reagerer.
Men at dine reaktioner bliver roligere, mere bevidste og mindre styret af alarm.
Det er ikke enten eller.
Det foregår i grader og kan ændre sig afhængigt af situationen og relationen.
Ikke fordi du er svag eller for sensitiv.
Men fordi din krop har lært, at nærhed kan være usikker eller uforudsigelig.
Når der er tryghed i dit nervesystem, falder kroppen lettere til ro.
Åndedrættet bliver friere.
Musklerne slipper spændingen.
Opmærksomheden vender tilbage til nuet.
Du bliver mere rolig i dig selv. Mere åben, nysgerrig og nærværende.
Det kan også ses:
Du smiler lettere.
Du lytter uden at forsvare dig.
Du er interesseret i den anden – uden at miste dig selv
Du kan sige fra uden at frygte at miste
Være alene uden at føle dig forladt
Række ud uden at føle dig svag eller afhængig
Det er i den tilstand, I kan reparere kontakten
og finde tilbage til hinanden.
I kan være i kontakten med hinanden og skabe en dybere forbindelse.
Det er her, kærlighed opstår og får mulighed for at vokse.
Tryg tilknytning opstår, når et barn mødes med stabil omsorg – bliver set og trøstet, så kroppen kan falde til ro.
Forælderen er ikke perfekt. Men omsorgen er stabil nok til, at barnets nervesystem igen og igen bliver hjulpet tilbage til ro. På den måde lærer barnet, at det, der føles svært, kan blive trygt igen.
Over tid lagres den erfaring i nervesystemet, og barnet begynder gradvist at mærke, at uro i kroppen ikke er farlig, fordi den kan falde til ro igen.
Samtidig lærer barnet noget andet, som er lige så vigtigt:
at det ikke står alene med det svære – og at det kan stole på andre, når noget gør ondt.
Den gentagne oplevelse af at blive mødt og hjulpet tilbage til ro skaber både en indre robusthed og en grundlæggende tillid til, at der er nogen, der bliver, når det er svært.
Og i den tryghed vokser evnen til, at barnet gradvist kan stå på egne ben – uden at miste kontakten til andre.
At vide, at man kan klare sig selv og samtidig række ud og vende tilbage, når det er nødvendigt.
Den erfaring bliver med tiden til en indre tryghed i den voksne – og en tillid til både sig selv og andre.
Hvad sker der i din krop, når noget bliver svært mellem dig og en anden?
Kan du mærke uro, uden at reagere med det samme?
Eller bliver du hurtigt trukket ind i det, der sker?
Kan du blive i kontakten også når det er ubehageligt?
Eller får du mest lyst til at trække dig eller glatte ud for at skabe hurtig ro?
Hvordan finder du tilbage til dig selv, når du bliver ramt?
Tryg tilknytning er fundamentet.
Men vi rummer alle sider af de utrygge tilknytningsmønstre – især når noget i os bliver følelsesmæssigt ramt.
Når det sker, kan kroppen reagere hurtigt.
Nervesystemet går i alarm og forsøger at skabe tryghed på den måde, det har lært.
For nogle betyder det, at de søger mere kontakt.
For andre, at de trækker sig.
Og for nogle kan det føles som et skift mellem begge dele.
Det er ikke fejl. Det er måder at beskytte sig på.
Hvis du er nysgerrig på dine egne reaktioner, kan du læse mere om de tre utrygge tilknytningsmønstre og måske genkende deres kendetegn og kroppens reaktioner.
• Ambivalent tilknytning
• Undvigende tilknytning
• Desorganiseret tilknytning
Lene Bojer
Psykoterapeut & Kærlighedsmentor
Denne side er en del af serien om de fire tilknytningsmønstre.
Mønstrene beskriver ikke mennesketyper, men måder vi søger nærhed, håndterer sårbarhed og reagerer, når vi føler os utrygge.
I beskrivelserne sætter jeg også fokus på, hvad der sker i kroppen og nervesystemet, når tilknytningsmønstre bliver aktiveret – og hvordan vores reaktioner ofte opstår automatisk, når noget føles usikkert i kontakten med andre.
Tryg tilknytning er menneskets sunde fundament for at kunne skabe nære og vedvarende relationer.
De utrygge tilknytningsmønstre er ikke fejl i os, men former for adfærd, der kan gøre relationer og livet mere besværligt.
Det er derfor ikke trygheden, der skal læres –
det er utryghed, der kan heles, fordi den kan forstyrre eller skade vores evne til kontakt.
Beskrivelserne af de fire tilknytningsmønstre sætter ord på adfærd, som mange kan genkende, både hos sig selv og i nære relationer.
Mange vil kunne genkende sig selv i mere end ét mønster, og det er helt normalt.
Selv når du er trygt tilknyttet, kan der være situationer, hvor du automatisk lukker lidt af, bliver utålmodig eller tager noget for givet. Det er det, man kalder blinde vinkler — små mønstre og reaktioner, du ikke selv opdager, men som påvirker dine relationer. Når du stopper op og undersøger dem, bliver du klogere på dig selv og endnu tydeligere i din måde at være tæt på andre.
Det er let at være stabil, når du selv er trygt tilknyttet. Det svære kommer, når du er tæt på mennesker, der reagerer anderledes end dig — fx ved at trække sig, tvivle eller analysere for meget. Her hjælper det at huske, at utryghed ofte handler om et nervesystem, der ikke føler sig sikkert. Når du kan blive i kontakten uden at fikse eller trække dig, udvider du både din rummelighed og din måde at være tæt på andre.
Tryghed og stabilitet er godt, men det kan også blive en sovepude. Hvis du vil undgå at gå i stå, så udfordr det velkendte en smule. Det kan være at sige ja til noget nyt, tage initiativ i dine relationer, sætte ord på dine følelser eller vælge efter lyst frem for det du plejer. Du behøver ikke vende op og ned på dit liv; små skridt væk fra det vante giver ofte mere energi, mere mod og holder din udvikling i gang.
Barnet føler sig tryg og beskyttet. Oplever tilpas med omsorg og mødes med oprigtig interesse. Mor/og eller fars stabile og vedvarende støtte opfordrer til udvikling af selvstændighed. Barnet føler sig tryg og elsket – udvikler højt selvværd samt selvtillid.
Tryg tilknytning som voksen
Som voksen indgår du i et sundt og nærende parforhold, hvor der både er plads til individualitet og et fælles behov for samhørighed og følelsesmæssig intimitet. Du har en generel positiv livsindstilling, er fleksibel og omstillingsparat. Du accepterer jeres forskelligheder og ser muligheder frem for begrænsninger. Problemer løses uden de helt store dramaer. Du kan udtrykke kærlighed i ord og handlinger. Du kan undskylde dine fejl og modtage en undskyldning fra den anden. Du kan tilgive og hurtig komme videre.
Studier viser at tryg tilknyttede mennesker har en nemmere tilgang til kærlighed, kram, nærvær og mindre tilgang til frygt, tab og separation. De er helt enkelt ikke særlige sensitive overfor negative tegn hos deres partner.
Den trygge tilknytningsform handler om, at hvile i sig selv. Have en indre ro, tillid og tro på sig selv og verden. Det er naturlig evne til at knytte bånd og indgå i tætte og nærende relationer. Det er menneskets sunde kerne og essens. Det er mennesket i dets reneste, ærligste og smukkeste udgave.
Den desorganiserede tilknytningsstil er modsat det undvigende og ambivalente mønster – uforudsigeligt. Det vil sige at det har ikke et stabilt reaktionsmønster, som de to andre utrygge mønstre har. Det betyder at jo mere chok/traume en person har på lager, jo mere følelsesmæssig svingende vil man være.
Det desorganiserede mønster er mønsteret ‘ingen rigtig taler om’ – fordi det er forbundet med skam og fordi der ikke undervises eller skrives særligt meget om det. Jeg vil dog vove den påstand, at vi alle har en smule desorganiseret tilknytning i os. Desorganiseret tilknytning handler ikke kun om en hård opvækst – men også om andre traumatiske livsbegivenheder som pludselig indtræffer – og hvor vi ikke har fået hjælp til at heale traumet og lande nervesystemet.
Barnet har oplevet mor/og eller fars adfærd være skræmmende . Stemningen i hjemmet har været præget af en truende, uforudsigelig og kaotisk atmosfære. Det ene øjeblik har mor og eller far været rolig og i godt humør, for i næste øjeblik at reagere voldsomt, uden at vise hensyn til barnets følelser og reaktion.
Barnet har været vidne til eller selv oplevet overgreb. Forældre eller andre i familien har fx. udvist krænkende adfærd i form af fysisk eller psykisk ydmygelse. Forælderen kan muligvis selv være traumatiseret på grund af, omsorgssvigt, dødsfald, overgreb, ulykker, psykisk sygdom eller misbrug. Forælderen er derfor selv hjælpeløs og ude af stand til, at opfostre et barn i trygt og kærligt miljø.
Barnet fanges i en umulig situation, hvor det er afhængig af forældren – som det også er bange for. Tilknytning og kærlighed forbindes med frygt og vigtige relationer opfattes som farlige. Barnet befinder sig i en konstant tilstand af stress og veksler mellem, at søge trøst og løbe væk (kamp og flugt impulser) eller være helt fastlåst og apatisk (frys). Den håbløse og forvirrende situation kan få barnet til at reagere voldsomt og de voksne kan komme til at stemple, det som et ‘problem barn’ – men i virkeligheden er det de voksne som er problemet.
Nogle desorganiserede voksne læner sig til den undvigende side, og er mere følelsesmæssigt lukkede og uafhængige af andre. Andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, panikanfald og voldsomme følelsesudsving og er meget afhængige af andre. Nogle svinger mellem ængstelige og depressive tilstande.
Der findes også dem, hvor tilknytningsstilen kun viser sig i specifikke situationer, som fx råben og skrigen, lugte, høje lyde, fx. døre der smækker, glas som tabes på gulvet eller voldelige scener på tv og lign. Disse triggerpunkter forbindes med traumatiske situationer fra fortiden og udløser gammel frygt i nutiden, der viser sig eksempelvis som: hjertebanken, svedeture, rysten, pludselig vrede, angstanfald, kamp, flugt eller frys tilstande.
Af de tre utrygge tilknytningsmønstre er det desorganiserede, forbundet med størst følelsesmæssig smerte, frustration og stress. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlås til de traumer som skete i barndommen og derfor er du stadigvæk styret af dem. Livet og især kærlighedslivet er præget af utryghed, forvirring og drama.
På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer, som skete i barndommen. Dengang og i dag længes du efter tryghed og nærhed, men når kærligheden kommer tæt på, bliver du bange. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller blind tillid med tendens til naivitet.
Du kan også have styr på dit liv, uddannelse, karriere, økonomi, osv. – men kærlighedslivet halter bagefter. Du blev tidlig voksen og har i dag et stort behov for kontrol – er typisk over-ansvarlig og kontrollerede – modpolen til forælderen som var uansvarlig og ude af kontrol. Stilhed og ro kan gøre dig anspændt og udløse vrede eller ’ked af det hed.’ Hvis din partner viser sig at være overvejende tryg tilknyttet, kan du komme til at kede dig. Ubevidst kan du komme til at starte et skænderi – for uden drama eller spænding føles forholdet kedeligt eller ligegyldigt.
Barnet har oplevet tidlig og vedvarende afvisning og ignorering,. Mor/og eller far har været følelsesmæssig lukket og udvist fjendtlighed og vrede blikke. Det er derfor blevet mere sikkert, at tage afstand fra, end at være i kontakt. Det kan være, at mor/ og eller far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet nærvær og kærlighed. Måske mor blev gravid uden at ønske det, og havde derfor svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til barnet, eller mor fik måske en fødselsdepression. Mor/og eller far har måske været præget af træthed, stress, sygdom, eller konflikter mellem forældrene og/eller andre søskende. Kort sagt barnet har været meget overladt til sig selv og fået en følelse af, at være til besvær og betydningsløs.
Forældrene gav barnet, hvad det havde brug for i form af, mad, materielle ting – og udviste stor interesse når det gjaldt præstation i fx sport og skolegang. Men der manglede følelsesmæssig og fysisk nærvær (kram, knus, og hud mod hud kontakt) – til at give barnet en følelse af varme, glæde og være ønsket. Måske forældrene gav af pligt i stedet for af oprigtig interesse og kærlighed. Resultatet blev, at barnet følte sig ensomt og til besvær. Modvægten til den manglende interesse / afvisninger fra mor/og eller far er at blive selvkørende og uafhængig af andre – og fokus bliver at dække egne behov. Forventningen til andre mennesker er derfor lave.
Det er meget vigtigt for dig at bevare din frihed og din uafhængighed. Du foretrækker at klare dig selv frem for at involvere andre i dine behov. Selvom du gerne vil være tæt på andre, føler du dig utilpas med for megen nærhed og du har en tendens til at holde din partner på afstand og svært ved at åbne op for dine tanker og følelser. Ofte klager din partner over at du er følelsesmæssigt fjern. Når du er i et forhold er du opmærksom på om din parter vil kontrollere dig. For ingen skal styre eller bestemme over dig. Du er din egen og kører dit eget løb. Store følelser er ikke din kop te og derfor kan du komme til at nedgøre din partner, hvis han/hun viser svære følelser – for dig er svære følelser et tegn på svaghed.
Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunde
Vi har dele af alle fire tilknytningsformer – men i varierende grader. Det betyder at ingen har en 100 % tryg tilknytningsform. I følelsesmæssige situationer er vi typisk styret af et til to af tilknytningsmønstrene. Vi er påvirkelige af den andens mønstre. Den ambivalente trigges af den undvigende og vice versa. Yderligere kan mønstrene skifte fra øjeblik til øjeblik.
Mor/og eller fars kærlighed og nærvær har været der, for så pludselig at forsvinde. Så kom den måske igen, for atter at forsvinde – uden barnet kunne regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor blev barnet (over)optaget af at regne ud, hvordan det kunne få kontakt – fordi det jo lykkes ind i mellem. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre (jeg er forkert).
Fokus bliver at fastholde kontakt, ved at gøre sig lille og hjælpeløs – fx. ved at være; klæbende, krævende og klynkende. Adfærd som sikrer barnet mod at blive forladt. Der opstår en indre overbevisning om at ‘Jeg kan ikke klare mig uden dig’ – samt en tendens til at tilfredsstille andres behov fremfor egne (for at undgå at blive forladt).
Du elsker at være meget tæt på din partner og har et stort behov for intimitet. Du frygter ofte at din kæreste ikke ønsker at være ligeså tæt, som du gerne vil være. Dit parforhold optager en stor del af din følelsesmæssige energi. Du har en tendens til at være meget følsom overfor små udsving i din partners humør og handlinger. Dine sanser er meget skarpe, men du har en tendens til at overreagere og mistolke din partners signaler og handlinger. Du oplever mange negative følelser i forholdet og mister nemt dig selv. Som resultat har du en tendens til at reagere uhensigtsmæssigt og sige ting du senere fortryder. Hvis din partner giver dig en masse sikkerhed, kan du slippe din forladthedsangst og slappe af i forholdet.
