Da jeg startede i terapi hos Lene, var jeg i vildrede. Jeg vidste ikke, hvad der var rigtigt eller forkert, eller hvordan jeg skulle håndtere alt det, der foregik inde i mig. Jeg følte mig afskåret fra mig selv og jeg trak mig ofte væk fra min familie.
Nu 18 mdr. senere, efter et intensivt forløb, er jeg et meget bedre sted i mit liv.
Jeg har lært at sætte ord på det, der sker indeni mig, og jeg har fået redskaber til at takle mine frygttanker og forsvarsreaktioner. Jeg er ikke mere skræmt, hvis jeg bliver følelsesmæssigt trigget og kan derfor lettere takle og slippe dem.
Samtidig har jeg lært at vi primært formes af vores fortid. Men at vi som individer, inderst inde har en tryg og sund kerne – som altid kan styrkes. Jeg har fået opbygget en grundlæggende tro på mig selv og på mit kærlighedsliv. To ting som jeg har tvivlet på og kæmpet med hele livet.
Gennem årene har jeg prøvet mange terapiformer, men Lene er udelukkende den, der har ændret mit liv allermest og gjort forskellen for mig. At være hvor jeg er i dag, har krævet viljekraft, vedholdenhed, mod og tålmodighed. Forløbet har været min unikke mulighed for at stræbe, mod et mere ærligt og kærligt liv – og det er for mig det allervigtigste i livet.
Tak, Lene
Hilsen Jonn.