Jeg er virkelig glad for at dele min viden og kærlighedshelende metoder med dig. Alt sammen for at du kan styrke dit selvværd og skabe nye og mere nærende selvkærlige vaner.
Fundamentet for et godt selvværd skabes i barndommen. Gennem kærlige og omsorgsfulde forældre opbygger barnet en indre følelse af tryghed og værdi. Hvis barnet derimod oplever ukærlige og grænseoverskridende forældre vil det udvikle usikkerhed og mindreværd. Med til et højt selvværd følger overbevisningen ‘Jeg er værd at elske’, ‘Jeg er god nok’. Hvor imod til det lave selvværd er overbevisningen, ‘Jeg er ikke god nok’, ‘Jeg er ikke værd at elske’.
Heldigvis er selvværdet en foranderlig størrelse. Hjernen er plastisk og har derfor en fantastisk evne til at omstille og udvikle sig. De utrygge mønstre som gør kærlighedslivet besværligt kan derfor heles til trygge. Midlet er selv-kærlighed og egen-omsorg i rigelige mængder, krydret med en portion viljestyrke og tro på, at et sundt og stabilt kærlighedsliv også er dig forundt.
Størstedelen af din personlighed består af en indre kerne af kærlighed, tryghed og tillid. Det gælder både i forhold til dig selv, men også til andre mennesker. Det desorganiserede mønster ligger, som et beskyttende lag uden på din indre trygge kerne. Du reagerer primært ud fra din trygge kerne, men den desorganiserede tilknytningsstil viser sig ved at du:
Ovenstående beskrivelse er kun et lille udpluk af dit utrygge kærlighedmønster. Har du lyst til at lære mere anbefaler jeg dig, at bestille tid til en individuel session, hvor vi går detaljeret til værks.
Mønstret er resultat af mindst én forælder, hvis adfærd har været skræmmende, kaotisk og uforudsigelig. Barnet fanges derfor i en ulykkelig situation, hvor trøst og omsorg skal komme fra den samme forælder, som barnet er bange for.
Kærlighed og nærvær bliver forbundet med utryghed og opfattes både som ‘kom her lille skat’ og ‘bliv væk din møgunge’. Barnet befinder sig i en konstant følelse af fare og stress. Barnets adfærd bliver derfor uforudsigelig og veksler mellem, rolig, voldsom eller helt apatisk. Nøjagtig samme samme adfærd som forældren har.
Desorganiseret tilknytning dannes i forbindelse med traumatiske hændelser som; hospitalindlæggelse, psykisk syg forælder, misbrug, overgreb, eller blot en forælder, hvis egne tab og traumer overføres til barnet
Nogle desorganiserede læner sig til den undvigende side og er mere følelsesmæssige lukkede. Hvor andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, og voldsomme følelsesudsving og er dybt afhængige af andre.
Andre igen svinger mellem ængstelige og depressive tilstande. Og så er der dem, hvor det desorganiserede mønster kun opstår i bestemte situationer.
Det vil sige at de trigges i helt konkrete situationer, som fx. ved høje lyde eller bestemte lugte, som forbindes med de traumatiske oplevelser, som skete engang – eller det kan være voldelige scener i film og tv – der aktiverer deres angst og følelsesmæssige reaktioner.
Som voksen er det svært at finde ro og tryghed i sig selv. Barndommes uforudsigelighed har sat sine spor og det er svært, at stole på sig selv eller have tillid til andre.
Livet og især kærlighedslivet for den desorganiserede er præget af utryghed, forvirring og dramatik. En historik med mange forliste forhold er ikke udsædvanlig. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer, som skete i barndommen.
Dengang og i dag længes du efter tryghed og nærhed, men når kærligheden kommer tæt på, bliver du bange. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller modsat blind tillid. Du kan have svært ved at sætte grænser eller komme til at overskride andres.
Andre klassiske tegn på desorganiseret tilknytningsstil viser sig ved at du:
I en konfliktsituation er der ikke noget mønster i din adfærd. Du skifter fra at søge forsoning til, at angribe, smække døre eller gå din vej. I yderste konsekvens kan et skænderi ende i slagsmål især hvis begge parter har dele af den desorganiserede tilknytningsstil.
For at du kan opleve mere tryghed og balance i livet skal barndommens oplevelser, som dengang ikke gav mening, frigøres og heales. Du skal igennem en dybdegående healingsproces, hvor målet er at (gen)opbygge tilliden til andre mennesker og dig selv.
Det bedste, du kan gøre, er at gå i terapi. Du har brug for hjælp til at heale fortidens chok og traumer på et instinktivt niveau og det kan du ikke gøre alene.
Måske husker du ikke barndommen overvældende og traumatiske hændelser, og som forsvar kan du meget vel have lukket af, for ikke at mærke følelsesmæssig overvældelse. I stedet er du måske blevet den ’stærke’, der ikke viser dine følelser eller svaghed.
Fremadrettet skal målet være at adskille frygt fra tilknytning og slutte fred med de oplevelser, som du uforskyldt blev udsat for. Det kan du opnå gennem forskellige healende teknikker og øvelser i et terapeutisk forløb.
Mine metoder består af nænsom og forløsende traume- og visualiseringsterapi samt spændende teoretisk undervisning. Alle mine metoder heler, beroliger og styrker dit nervesystem og opbygger selvværd og selvtillid.
Tilknytningsteorien blev udviklet i 70erne gennem studier af børns forhold til deres primære omsorgsperson. Senere blev teorien også anvendt i andre relationer som, parforholdet, venner, kollegaer.
1. Tryg tilknytningsform
2. Utryg med undvigende adfærd
3. Utryg med ambivalent adfærd
4. Utryg med desorganiseret adfærd
Stammer fra barnets medfødte evne til, at knytte sig til sine omsorgspersoner. Genetik har ingen betydning for tilknytningen, derimod er behovet for mad, tryghed og omsorg alt afgørende for barnets overlevelse.. Den trygge tilknytning er baseret på oplevet tryghed, tillid og kærlighed.
Blev oprindeligt dannet som et naturligt forsvar mod smerten ved ikke, at opleve den mængde kærlighed og omsorg, som barnet havde brug for at føle sig tryg og elsket.
Målet er derfor at udvikle mere af den trygge tilknytningsform.
Din personlighed består ikke kun af det undvigende mønster. Du har også grader af de tre andre, men det undvigende mønster er dit primære.
Tro mig. Der er meget at opleve når du bevæger dig udenfor dine trygge rammer. Intet er mere healende for krop og sind end naturen. Tilbring tid i naturen og gå på opdagelse. Se dig omkring og bemærk naturens ro og skønhed.. Begynd at erkende dit behov for balance, tryghed og harmoni. Vær kærlig mod dig selv og afsæt tid til både leg og fordybelse.
Jeg kan varmt anbefale, at du læser disse titler for at forstå kærlighedens mønstre bedre: 'Kærlighedens Vildveje' af Connie Kragelund. 'Emotionally Immature Parents' af Lindsay C. Gibson 'Honeymoon Effekten' af Bruce H. Lipton.'Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte' af Jytte Vikkelsøe. 'Gør dig fri af fortiden' af Nicole Lepera.
Vælg samvær med gode mennekser som respekterer dig. Det vil øge din energi og gøre dig glad. Fravælg eller begræns samvær med personer, der dræner din energi og ødelægger dit humør. Vær selektiv og egoistisk! Forstå at det er ikke er egoistisk at passe på dig selv, det er tværtimod selvkærligt.
Barnet føler sig tryg og beskyttet. Oplever tilpas med omsorg og mødes med oprigtig interesse. Mor/og eller fars stabile og vedvarende støtte opfordrer til udvikling af selvstændighed. Barnet føler sig tryg og elsket – udvikler højt selvværd samt selvtillid.
Tryg tilknytning som voksen
Som voksen indgår du i et sundt og nærende parforhold, hvor der både er plads til individualitet og et fælles behov for samhørighed og følelsesmæssig intimitet. Du har en generel positiv livsindstilling, er fleksibel og omstillingsparat. Du accepterer jeres forskelligheder og ser muligheder frem for begrænsninger. Problemer løses uden de helt store dramaer. Du kan udtrykke kærlighed i ord og handlinger. Du kan undskylde dine fejl og modtage en undskyldning fra den anden. Du kan tilgive og hurtig komme videre.
Studier viser at tryg tilknyttede mennesker har en nemmere tilgang til kærlighed, kram, nærvær og mindre tilgang til frygt, tab og separation. De er helt enkelt ikke særlige sensitive overfor negative tegn hos deres partner.
Den trygge tilknytningsform handler om, at hvile i sig selv. Have en indre ro, tillid og tro på sig selv og verden. Det er naturlig evne til at knytte bånd og indgå i tætte og nærende relationer. Det er menneskets sunde kerne og essens. Det er mennesket i dets reneste, ærligste og smukkeste udgave.
Den desorganiserede tilknytningsstil er modsat det undvigende og ambivalente mønster – uforudsigeligt. Det vil sige at det har ikke et stabilt reaktionsmønster, som de to andre utrygge mønstre har. Det betyder at jo mere chok/traume en person har på lager, jo mere følelsesmæssig svingende vil man være.
Det desorganiserede mønster er mønsteret ‘ingen rigtig taler om’ – fordi det er forbundet med skam og fordi der ikke undervises eller skrives særligt meget om det. Jeg vil dog vove den påstand, at vi alle har en smule desorganiseret tilknytning i os. Desorganiseret tilknytning handler ikke kun om en hård opvækst – men også om andre traumatiske livsbegivenheder som pludselig indtræffer – og hvor vi ikke har fået hjælp til at heale traumet og lande nervesystemet.
Barnet har oplevet mor/og eller fars adfærd være skræmmende . Stemningen i hjemmet har været præget af en truende, uforudsigelig og kaotisk atmosfære. Det ene øjeblik har mor og eller far været rolig og i godt humør, for i næste øjeblik at reagere voldsomt, uden at vise hensyn til barnets følelser og reaktion.
Barnet har været vidne til eller selv oplevet overgreb. Forældre eller andre i familien har fx. udvist krænkende adfærd i form af fysisk eller psykisk ydmygelse. Forælderen kan muligvis selv være traumatiseret på grund af, omsorgssvigt, dødsfald, overgreb, ulykker, psykisk sygdom eller misbrug. Forælderen er derfor selv hjælpeløs og ude af stand til, at opfostre et barn i trygt og kærligt miljø.
Barnet fanges i en umulig situation, hvor det er afhængig af forældren – som det også er bange for. Tilknytning og kærlighed forbindes med frygt og vigtige relationer opfattes som farlige. Barnet befinder sig i en konstant tilstand af stress og veksler mellem, at søge trøst og løbe væk (kamp og flugt impulser) eller være helt fastlåst og apatisk (frys). Den håbløse og forvirrende situation kan få barnet til at reagere voldsomt og de voksne kan komme til at stemple, det som et ‘problem barn’ – men i virkeligheden er det de voksne som er problemet.
Nogle desorganiserede voksne læner sig til den undvigende side, og er mere følelsesmæssigt lukkede og uafhængige af andre. Andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, panikanfald og voldsomme følelsesudsving og er meget afhængige af andre. Nogle svinger mellem ængstelige og depressive tilstande.
Der findes også dem, hvor tilknytningsstilen kun viser sig i specifikke situationer, som fx råben og skrigen, lugte, høje lyde, fx. døre der smækker, glas som tabes på gulvet eller voldelige scener på tv og lign. Disse triggerpunkter forbindes med traumatiske situationer fra fortiden og udløser gammel frygt i nutiden, der viser sig eksempelvis som: hjertebanken, svedeture, rysten, pludselig vrede, angstanfald, kamp, flugt eller frys tilstande.
Af de tre utrygge tilknytningsmønstre er det desorganiserede, forbundet med størst følelsesmæssig smerte, frustration og stress. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlås til de traumer som skete i barndommen og derfor er du stadigvæk styret af dem. Livet og især kærlighedslivet er præget af utryghed, forvirring og drama.
På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer, som skete i barndommen. Dengang og i dag længes du efter tryghed og nærhed, men når kærligheden kommer tæt på, bliver du bange. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller blind tillid med tendens til naivitet.
Du kan også have styr på dit liv, uddannelse, karriere, økonomi, osv. – men kærlighedslivet halter bagefter. Du blev tidlig voksen og har i dag et stort behov for kontrol – er typisk over-ansvarlig og kontrollerede – modpolen til forælderen som var uansvarlig og ude af kontrol. Stilhed og ro kan gøre dig anspændt og udløse vrede eller ’ked af det hed.’ Hvis din partner viser sig at være overvejende tryg tilknyttet, kan du komme til at kede dig. Ubevidst kan du komme til at starte et skænderi – for uden drama eller spænding føles forholdet kedeligt eller ligegyldigt.
Barnet har oplevet tidlig og vedvarende afvisning og ignorering,. Mor/og eller far har været følelsesmæssig lukket og udvist fjendtlighed og vrede blikke. Det er derfor blevet mere sikkert, at tage afstand fra, end at være i kontakt. Det kan være, at mor/ og eller far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet nærvær og kærlighed. Måske mor blev gravid uden at ønske det, og havde derfor svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til barnet, eller mor fik måske en fødselsdepression. Mor/og eller far har måske været præget af træthed, stress, sygdom, eller konflikter mellem forældrene og/eller andre søskende. Kort sagt barnet har været meget overladt til sig selv og fået en følelse af, at være til besvær og betydningsløs.
Forældrene gav barnet, hvad det havde brug for i form af, mad, materielle ting – og udviste stor interesse når det gjaldt præstation i fx sport og skolegang. Men der manglede følelsesmæssig og fysisk nærvær (kram, knus, og hud mod hud kontakt) – til at give barnet en følelse af varme, glæde og være ønsket. Måske forældrene gav af pligt i stedet for af oprigtig interesse og kærlighed. Resultatet blev, at barnet følte sig ensomt og til besvær. Modvægten til den manglende interesse / afvisninger fra mor/og eller far er at blive selvkørende og uafhængig af andre – og fokus bliver at dække egne behov. Forventningen til andre mennesker er derfor lave.
Det er meget vigtigt for dig at bevare din frihed og din uafhængighed. Du foretrækker at klare dig selv frem for at involvere andre i dine behov. Selvom du gerne vil være tæt på andre, føler du dig utilpas med for megen nærhed og du har en tendens til at holde din partner på afstand og svært ved at åbne op for dine tanker og følelser. Ofte klager din partner over at du er følelsesmæssigt fjern. Når du er i et forhold er du opmærksom på om din parter vil kontrollere dig. For ingen skal styre eller bestemme over dig. Du er din egen og kører dit eget løb. Store følelser er ikke din kop te og derfor kan du komme til at nedgøre din partner, hvis han/hun viser svære følelser – for dig er svære følelser et tegn på svaghed.
Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunde
Vi har dele af alle fire tilknytningsformer – men i varierende grader. Det betyder at ingen har en 100 % tryg tilknytningsform. I følelsesmæssige situationer er vi typisk styret af et til to af tilknytningsmønstrene. Vi er påvirkelige af den andens mønstre. Den ambivalente trigges af den undvigende og vice versa. Yderligere kan mønstrene skifte fra øjeblik til øjeblik.
Mor/og eller fars kærlighed og nærvær har været der, for så pludselig at forsvinde. Så kom den måske igen, for atter at forsvinde – uden barnet kunne regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor blev barnet (over)optaget af at regne ud, hvordan det kunne få kontakt – fordi det jo lykkes ind i mellem. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre (jeg er forkert).
Fokus bliver at fastholde kontakt, ved at gøre sig lille og hjælpeløs – fx. ved at være; klæbende, krævende og klynkende. Adfærd som sikrer barnet mod at blive forladt. Der opstår en indre overbevisning om at ‘Jeg kan ikke klare mig uden dig’ – samt en tendens til at tilfredsstille andres behov fremfor egne (for at undgå at blive forladt).
Du elsker at være meget tæt på din partner og har et stort behov for intimitet. Du frygter ofte at din kæreste ikke ønsker at være ligeså tæt, som du gerne vil være. Dit parforhold optager en stor del af din følelsesmæssige energi. Du har en tendens til at være meget følsom overfor små udsving i din partners humør og handlinger. Dine sanser er meget skarpe, men du har en tendens til at overreagere og mistolke din partners signaler og handlinger. Du oplever mange negative følelser i forholdet og mister nemt dig selv. Som resultat har du en tendens til at reagere uhensigtsmæssigt og sige ting du senere fortryder. Hvis din partner giver dig en masse sikkerhed, kan du slippe din forladthedsangst og slappe af i forholdet.
