Tilknytningsmønstre er ikke mennesketyper.
De er instinktive måder, vi søger nærhed og reagerer på, når relationer føles utrygge.
Når det ambivalente mønster aktiveres, handler det ofte om frygten for at miste kontakten til relationen.
Du længes efter kærlighed også selvom du er elsket.
Men når der opstår afstand, kan kroppen gå i alarm – længe før du når at tænke dig om.
Denne tekst beskriver det ambivalente mønster, som det ofte opleves indefra.
Ambivalent tilknytning betyder ikke, at du er for meget.
Og det betyder ikke, at du er svag eller afhængig.
Det betyder noget mere kropsligt:
At dit nervesystem hurtigt kan gå i alarm, når relationen føles usikker.
At afstand kan føles som fare – selv når den ikke er det.
Du længes dybt efter kærlighed.
Men når forbindelsen vakler, sker der noget i dig.
Det kan ske i helt almindelige situationer:
Når en besked ikke bliver besvaret.
Når tonen ændrer sig.
Når nogen trækker sig lidt.
Når du mærker usikkerhed i relationen.
Noget i dig spænder op.
Måske mærker du uro.
Måske får du lyst til at skrive igen.
Forklare.
Sikre forbindelsen.
Finde ud af, hvad der foregår.
Det kan ske hurtigt.
Før du når at tænke.
Når mønsteret aktiveres, går nervesystemet i alarm.
Der kan være:
Uro i brystet.
Spænding i maven.
Rastløshed.
En følelse af, at du må handle nu.
Tankerne kredser.
Følelserne intensiveres.
Det er ikke dramatik.
Det er et nervesystem, der forsøger at beskytte dig mod at blive forladt.
Indeni kan det lyde sådan:
“Bliver du?”
“Elsker du mig stadig?”
“Har jeg gjort noget forkert?”
“Hvis jeg ikke gør noget, mister jeg dig.”
Måske genkender du kun noget af det.
Måske rammer det dybere, end du bryder dig om.
Du kan komme til at:
Søge bekræftelse igen og igen.
Forklare dig meget.
Blive mere intens, end situationen egentlig kræver.
Overanalysere små signaler.
Du kan komme til at teste forbindelsen og skabe en lille konflikt for at mærke, om relationen holder.
Udefra kan det ligne krav.
Indefra føles det som kamp for kontakt.
Som en uro, der vokser, hvis du ikke gør noget.
Som en indre alarm, der siger:
“Hold fast. Sikr forbindelsen. Ellers mister du den.”
Det er ikke kontrol, du søger.
Det er tryghed.
Men når du kæmper for kontakten på den måde, kan det paradoksalt nok skabe den afstand, du frygter.
Måske oplevede du tidligt, at kærlighed var uforudsigelig.
At den kunne være der – og pludselig forsvinde.
Ikke nødvendigvis fordi ingen elskede dig.
Men fordi nærhed ikke var stabil.
Et barn kan ikke selv skabe tryghed.
Hvis forbindelsen var usikker, lærte kroppen at holde fast.
At skrue op.
At blive mere opmærksom.
At sikre sig, at relationen ikke forsvandt.
Det var ikke overdrivelse.
Det var en måde at overleve på.
Det giver dig ofte:
Stærk følelsesmæssig dybde.
Evne til at mærke relationer intenst.
Engagement og hengivenhed.
Men det kan også koste:
Indre uro.
Frygt for at miste.
At du mister dig selv i forsøget på at bevare kontakten.
Mange med et ambivalent mønster længes efter:
Stabil kærlighed.
At kunne finde ro i relationen.
At vide, at forbindelsen holder – også når der er afstand.
Du længes måske ikke bare efter kærlighed.
Du længes efter tryghed i den.
Hvad sker der i din krop, når du mærker afstand?
Hvornår begynder uroen at vokse?
Hvad plejer du at gøre for at berolige dig selv – og relationen?
Vejen handler ikke om at lukke din længsel ned.
Den handler om gradvist at lære, at afstand ikke er lig med fare.
At du kan mærke uro –
uden at handle på den med det samme.
At du kan blive i dig selv –
selv når relationen føles usikker.
Det begynder i kroppen.
I de små øjeblikke, hvor du venter lidt længere, end du plejer.
Ikke for at undertrykke dig selv.
Men for at give nervesystemet en ny erfaring af, at du ikke er alene – heller ikke i uro.
De fleste har et overvejende mønster – men kan bevæge sig mellem flere, når de bliver følelsesmæssigt aktiveret.
Vi kan reagere forskelligt – alt efter hvem vi er sammen med, og hvad der bliver vækket i os.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan de andre tilknytningsmønstre viser sig i kroppen og i relationer, kan du læse videre her:
• Tryg tilknytning – når relationer føles stabile
• Undvigende tilknytning – når nærhed hurtigt bliver overvældende
• Desorganiseret tilknytning – når både nærhed og afstand kan føles utrygt
Måske vil du opdage nye sider af dig selv undervejs.
Kærlig hilsen
Lene
Denne side er en del af en serie om de fire tilknytningsmønstre.
Mønstrene beskriver ikke mennesketyper, men måder vi søger nærhed, håndterer sårbarhed og reagerer, når vi føler os utrygge.
Tryg tilknytning er menneskets grundlæggende fundament for at kunne skabe nære og vedvarende relationer.
De utrygge tilknytningsmønstre er ikke fejl i os, men former for adfærd, der kan gøre relationer og livet mere besværligt.
Det er derfor ikke trygheden, der skal læres – det er utryghed, der kan heles, fordi den kan forstyrre eller skade vores evne til kontakt.
Beskrivelserne af de fire tilknytningsmønstre sætter ord på adfærd,
som mange kan genkende, både hos sig selv og i nære relationer.
Mange vil kunne genkende sig selv i mere end ét mønster, og det er helt normalt.
Når uroen rammer, og du får lyst til at skrive, forklare, spørge eller søge bekræftelse, så vent. Ikke i dage – men i 20 minutter. Bliv hos uroen i kroppen i stedet for at handle på den. Træk vejret. Gå en tur. Mærk fødderne mod gulvet. Sig stille til dig selv: “Jeg behøver ikke handle på det her lige nu.” Ofte vil du opdage, at intensiteten falder af sig selv. Og når du handler senere, gør du det mere roligt – og mere fra dig selv end fra frygt.
Når du mærker uro i relationen, så læg en hånd på brystet eller maven. Bliv der i et par minutter. Spørg ikke hvad der er galt i relationen, men: “Hvad har jeg brug for lige nu for at falde lidt ned?”Det kan være varme, bevægelse, stilhed, musik, et bad eller frisk luft. Noget, der beroliger kroppen – ikke relationen. Øvelsen handler ikke om at klare det hele alene. Den handler om at minde dit system om, at tryghed ikke kun findes hos den anden.
Giv kun til den anden, når du har lyst – ikke af frygt for at miste relationen. Læg mærke til forskellen i kroppen. Det ene føles åben og rolig Det andet føles lukket og urolig. Relationer bliver mere ægte, når du giver, fordi du vil – ikke fordi du er bange for, hvad der sker, hvis du lader være.
Barnet føler sig tryg og beskyttet. Oplever tilpas med omsorg og mødes med oprigtig interesse. Mor/og eller fars stabile og vedvarende støtte opfordrer til udvikling af selvstændighed. Barnet føler sig tryg og elsket – udvikler højt selvværd samt selvtillid.
Tryg tilknytning som voksen
Som voksen indgår du i et sundt og nærende parforhold, hvor der både er plads til individualitet og et fælles behov for samhørighed og følelsesmæssig intimitet. Du har en generel positiv livsindstilling, er fleksibel og omstillingsparat. Du accepterer jeres forskelligheder og ser muligheder frem for begrænsninger. Problemer løses uden de helt store dramaer. Du kan udtrykke kærlighed i ord og handlinger. Du kan undskylde dine fejl og modtage en undskyldning fra den anden. Du kan tilgive og hurtig komme videre.
Studier viser at tryg tilknyttede mennesker har en nemmere tilgang til kærlighed, kram, nærvær og mindre tilgang til frygt, tab og separation. De er helt enkelt ikke særlige sensitive overfor negative tegn hos deres partner.
Den trygge tilknytningsform handler om, at hvile i sig selv. Have en indre ro, tillid og tro på sig selv og verden. Det er naturlig evne til at knytte bånd og indgå i tætte og nærende relationer. Det er menneskets sunde kerne og essens. Det er mennesket i dets reneste, ærligste og smukkeste udgave.
Den desorganiserede tilknytningsstil er modsat det undvigende og ambivalente mønster – uforudsigeligt. Det vil sige at det har ikke et stabilt reaktionsmønster, som de to andre utrygge mønstre har. Det betyder at jo mere chok/traume en person har på lager, jo mere følelsesmæssig svingende vil man være.
Det desorganiserede mønster er mønsteret ‘ingen rigtig taler om’ – fordi det er forbundet med skam og fordi der ikke undervises eller skrives særligt meget om det. Jeg vil dog vove den påstand, at vi alle har en smule desorganiseret tilknytning i os. Desorganiseret tilknytning handler ikke kun om en hård opvækst – men også om andre traumatiske livsbegivenheder som pludselig indtræffer – og hvor vi ikke har fået hjælp til at heale traumet og lande nervesystemet.
Barnet har oplevet mor/og eller fars adfærd være skræmmende . Stemningen i hjemmet har været præget af en truende, uforudsigelig og kaotisk atmosfære. Det ene øjeblik har mor og eller far været rolig og i godt humør, for i næste øjeblik at reagere voldsomt, uden at vise hensyn til barnets følelser og reaktion.
Barnet har været vidne til eller selv oplevet overgreb. Forældre eller andre i familien har fx. udvist krænkende adfærd i form af fysisk eller psykisk ydmygelse. Forælderen kan muligvis selv være traumatiseret på grund af, omsorgssvigt, dødsfald, overgreb, ulykker, psykisk sygdom eller misbrug. Forælderen er derfor selv hjælpeløs og ude af stand til, at opfostre et barn i trygt og kærligt miljø.
Barnet fanges i en umulig situation, hvor det er afhængig af forældren – som det også er bange for. Tilknytning og kærlighed forbindes med frygt og vigtige relationer opfattes som farlige. Barnet befinder sig i en konstant tilstand af stress og veksler mellem, at søge trøst og løbe væk (kamp og flugt impulser) eller være helt fastlåst og apatisk (frys). Den håbløse og forvirrende situation kan få barnet til at reagere voldsomt og de voksne kan komme til at stemple, det som et ‘problem barn’ – men i virkeligheden er det de voksne som er problemet.
Nogle desorganiserede voksne læner sig til den undvigende side, og er mere følelsesmæssigt lukkede og uafhængige af andre. Andre læner sig til den ambivalente side og lever med angst, panikanfald og voldsomme følelsesudsving og er meget afhængige af andre. Nogle svinger mellem ængstelige og depressive tilstande.
Der findes også dem, hvor tilknytningsstilen kun viser sig i specifikke situationer, som fx råben og skrigen, lugte, høje lyde, fx. døre der smækker, glas som tabes på gulvet eller voldelige scener på tv og lign. Disse triggerpunkter forbindes med traumatiske situationer fra fortiden og udløser gammel frygt i nutiden, der viser sig eksempelvis som: hjertebanken, svedeture, rysten, pludselig vrede, angstanfald, kamp, flugt eller frys tilstande.
Af de tre utrygge tilknytningsmønstre er det desorganiserede, forbundet med størst følelsesmæssig smerte, frustration og stress. På et instinktivt niveau er livsenergien fastlås til de traumer som skete i barndommen og derfor er du stadigvæk styret af dem. Livet og især kærlighedslivet er præget af utryghed, forvirring og drama.
På et instinktivt niveau er livsenergien fastlåst til de traumer, som skete i barndommen. Dengang og i dag længes du efter tryghed og nærhed, men når kærligheden kommer tæt på, bliver du bange. Angsten viser sig typisk som mistro og manglende tillid eller blind tillid med tendens til naivitet.
Du kan også have styr på dit liv, uddannelse, karriere, økonomi, osv. – men kærlighedslivet halter bagefter. Du blev tidlig voksen og har i dag et stort behov for kontrol – er typisk over-ansvarlig og kontrollerede – modpolen til forælderen som var uansvarlig og ude af kontrol. Stilhed og ro kan gøre dig anspændt og udløse vrede eller ’ked af det hed.’ Hvis din partner viser sig at være overvejende tryg tilknyttet, kan du komme til at kede dig. Ubevidst kan du komme til at starte et skænderi – for uden drama eller spænding føles forholdet kedeligt eller ligegyldigt.
Barnet har oplevet tidlig og vedvarende afvisning og ignorering,. Mor/og eller far har været følelsesmæssig lukket og udvist fjendtlighed og vrede blikke. Det er derfor blevet mere sikkert, at tage afstand fra, end at være i kontakt. Det kan være, at mor/ og eller far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet nærvær og kærlighed. Måske mor blev gravid uden at ønske det, og havde derfor svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til barnet, eller mor fik måske en fødselsdepression. Mor/og eller far har måske været præget af træthed, stress, sygdom, eller konflikter mellem forældrene og/eller andre søskende. Kort sagt barnet har været meget overladt til sig selv og fået en følelse af, at være til besvær og betydningsløs.
Forældrene gav barnet, hvad det havde brug for i form af, mad, materielle ting – og udviste stor interesse når det gjaldt præstation i fx sport og skolegang. Men der manglede følelsesmæssig og fysisk nærvær (kram, knus, og hud mod hud kontakt) – til at give barnet en følelse af varme, glæde og være ønsket. Måske forældrene gav af pligt i stedet for af oprigtig interesse og kærlighed. Resultatet blev, at barnet følte sig ensomt og til besvær. Modvægten til den manglende interesse / afvisninger fra mor/og eller far er at blive selvkørende og uafhængig af andre – og fokus bliver at dække egne behov. Forventningen til andre mennesker er derfor lave.
Det er meget vigtigt for dig at bevare din frihed og din uafhængighed. Du foretrækker at klare dig selv frem for at involvere andre i dine behov. Selvom du gerne vil være tæt på andre, føler du dig utilpas med for megen nærhed og du har en tendens til at holde din partner på afstand og svært ved at åbne op for dine tanker og følelser. Ofte klager din partner over at du er følelsesmæssigt fjern. Når du er i et forhold er du opmærksom på om din parter vil kontrollere dig. For ingen skal styre eller bestemme over dig. Du er din egen og kører dit eget løb. Store følelser er ikke din kop te og derfor kan du komme til at nedgøre din partner, hvis han/hun viser svære følelser – for dig er svære følelser et tegn på svaghed.
Har du ikke har taget min tilknytningstest endnu, kan du gøre det herunde
Vi har dele af alle fire tilknytningsformer – men i varierende grader. Det betyder at ingen har en 100 % tryg tilknytningsform. I følelsesmæssige situationer er vi typisk styret af et til to af tilknytningsmønstrene. Vi er påvirkelige af den andens mønstre. Den ambivalente trigges af den undvigende og vice versa. Yderligere kan mønstrene skifte fra øjeblik til øjeblik.
Mor/og eller fars kærlighed og nærvær har været der, for så pludselig at forsvinde. Så kom den måske igen, for atter at forsvinde – uden barnet kunne regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor blev barnet (over)optaget af at regne ud, hvordan det kunne få kontakt – fordi det jo lykkes ind i mellem. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre (jeg er forkert).
Fokus bliver at fastholde kontakt, ved at gøre sig lille og hjælpeløs – fx. ved at være; klæbende, krævende og klynkende. Adfærd som sikrer barnet mod at blive forladt. Der opstår en indre overbevisning om at ‘Jeg kan ikke klare mig uden dig’ – samt en tendens til at tilfredsstille andres behov fremfor egne (for at undgå at blive forladt).
Du elsker at være meget tæt på din partner og har et stort behov for intimitet. Du frygter ofte at din kæreste ikke ønsker at være ligeså tæt, som du gerne vil være. Dit parforhold optager en stor del af din følelsesmæssige energi. Du har en tendens til at være meget følsom overfor små udsving i din partners humør og handlinger. Dine sanser er meget skarpe, men du har en tendens til at overreagere og mistolke din partners signaler og handlinger. Du oplever mange negative følelser i forholdet og mister nemt dig selv. Som resultat har du en tendens til at reagere uhensigtsmæssigt og sige ting du senere fortryder. Hvis din partner giver dig en masse sikkerhed, kan du slippe din forladthedsangst og slappe af i forholdet.
