Når et forhold slutter, gør det ondt – uanset om du selv har taget beslutningen eller ej.
Men måden, du reagerer på et brud eller en skilsmisse, hænger ofte tæt sammen med dit tilknytningsmønster.
I tilknytningsteorien taler vi om tre grundmønstre: ambivalent, undvigende og tryg tilknytning.
Her kan du se, hvordan de typisk reagerer i tiden efter et brud:
💔 Ambivalent tilknytning og brud
For den ambivalente føles et brud som verdens undergang.
Du græder og græder – ofte uden at kunne stoppe.
Du ringer og taler konstant med veninder eller familie for at få lindring og svar.
Følelserne vælter ind over dig som bølger: sorg, fortvivlelse, vrede og håb.
Du ser din eks som “den eneste rigtige” og dømmer dig selv som forkert.
Du er klar til at ændre dig selv fuldstændig, hvis bare det kan blive jer igen.
Ensomheden føles uudholdelig, og du kan ende med at trygle om kærlighed.
I hverdagen:
Du mister fodfæstet: søvn, appetit og rutiner ryger.
Du bebrejder dig selv: “Hvis bare jeg havde gjort mere …”
Du kan ikke give slip og tjekker hele tiden din eks’ sociale medier.
For den ambivalente bliver kærlighedssorg en følelsesmæssig storm, hvor længslen efter at blive to igen fylder alt.
💔 Undvigende tilknytning og brud
For den undvigende er bruddet en bekræftelse på, at det nok alligevel ikke var rigtig kærlighed.
Du virker kølig og kontrolleret – ingen drama, ingen tårer.
Du mærker en lettelse over at få friheden tilbage.
Du kaster dig hurtigt ud i træning, arbejde, dates eller affærer.
På overfladen fremstår du stærk – måske med nye tatoveringer, billeder fra fitnesscentret og et smil på sociale medier.
Indeni handler det mest om at slippe for at forholde dig til dine følelser.
I hverdagen:
Du holder dig konstant travlt beskæftiget.
Du dulmer følelser med distraktioner: dates, fester, serier, projekter.
Du fortæller dig selv: “Det var alligevel ikke ægte kærlighed.”
Du mærker kroppen mere end hjertet – hård træning og præstation holder smerten væk.
For den undvigende er kærlighedssorg noget, man gemmer væk bag styrke og aktivitet.
💔Tryg tilknytning og brud
For den trygt tilknyttede er et brud smertefuldt – men reaktionen er balanceret.
Du giver dig selv lov til at være ked af det og sørge.
Du deler dine følelser med nære venner eller familie og søger støtte på en sund måde.
Du reflekterer: “Hvad gik galt – og hvad kan jeg lære af det?”
Du kan tage ansvar for din del uden at bebrejde dig selv for alt.
Selvom du er skuffet, tror du stadig på kærligheden.
I hverdagen:
Du græder, når sorgen presser sig på – men uden at drukne i den.
Du holder fast i dine daglige rutiner som arbejde og træning.
Du ringer til en ven og deler, hvad du føler, og mærker lettelsen bagefter.
Du bevarer håbet og ved, at du er værd at elske.
For den trygge bliver kærlighedssorgen en proces, hvor du gradvist heles og finder styrke til at åbne dit hjerte igen.
Hvad kan du lære af dit mønster?
Et brud eller en skilsmisse er en af de største livskriser – og samtidig en mulighed for selvindsigt.
Når du forstår dit tilknytningsmønster, kan du:
få øje på de reaktionsmønstre, der spænder ben for kærligheden
lære at berolige og støtte dig selv midt i sorgen
gradvist bevæge dig mod mere tryghed i kærlighed
Jo mere bevidst du bliver om dit mønster, jo bedre kan du hele din indre utryghed og skabe sundere relationer i fremtiden.
Vil du lære mere?
Jeg har skabt onlinekurser om de tre tilknytningsmønstre – ambivalent, undvigende og tryg – hvor du lærer at forstå dig selv på et dybere plan og finde vejen mod en mere kærlig og tryg tilknytning.
Læs mere om selvstudie kurserne her :
Tryg tilknytning
Ambivalent tilknytning:
Undvigende tilknytning