Lad ikke din fortid, blive din fremtid!


Lad ikke fortiden blive din fremtid

Oops jeg gjorde det igen!

Forestil dig at du har bestilt en times coaching hos den verdensberømte coach Tony Robbins. Jeg ved godt han er business-coach, men nu ‘leger’ vi at han er kærligheds-coach. 

Du har arvet en billion dollars af din ukendte onkel i USA, og derfor har du råd til at betale de par millioner, som Tony skal have i salær for at hjælpe dig. I et helt år har du ventet på at møde ham, og nu er den store dag kommet. Du har kriller i maven og mega store forventninger. Hvad mon guruen vil sige til dig?

Tony spørger: Hvad kan jeg hjælpe dig med? Hvad er dit problem?

Dig: Uha. Det er faktisk meget svært for mig at forklare. Det er nemlig ikke et konkret problem jeg har. Jo, og så alligevel. Mit problem er at jeg ikke kan få mit kærlighedsliv til at lykkes.

…Jeg har nogle mislykkede forhold bag mig

Ja, jeg er jo heller ikke nogen teenager…du smiler. I starten af forholdet er alt skønt og dejligt, men efter et stykke tid begynder tvivlen og interessen at dale. På en eller anden måde føler jeg mig snydt. Det jeg faldt for hos kæresten, viser sig senere at være kilden til mange skænderier. 

…Det sidste forhold var en katastrofe

Jeg brugte flere år på at komme ud af forholdet…selvom jeg inderst inde vidste, det aldrig ville blive godt… Mit ægteskab er et kapitel for sig. Vi elskede hinanden, men alligevel gik det galt.

…Og min X OMG! Du puster luft…

Han er umulig at samarbejde med. Jeg har også truet ham med at… og kors i hytten, hvor han ligner min far…ja han ænsede mig heller ikke… suk.. .Og min mor… hun gjorde sit bedste. De er stadigvæk sammen… ja jeg fatter det ikke. 

Uret tikker og du taler videre…

Åhhh, hvor er jeg træt af det… jeg vil bare så gerne være glad og lykkelig. Findes der virkelig ikke en eneste ordentlig kæreste. Jeg synes selv jeg er en god kæreste… aflyser gerne mine aftaler for at vi kan være sammen. Jeg giver og giver – men får ikke noget igen. Hvorfor falder jeg altid for typer, der er så hamrende egoistiske…

Der er nu gået 59 minutter og Tony har ikke sagt et ord

Åhhh, hvor er jeg træt af det…  jeg vil bare så gerne være glad og lykkelig. Jeg synes selv jeg er en rigtig god kæreste… aflyser gerne mine aftaler for at vi kan være sammen. Jeg giver og giver, men får ikke meget igen. Ofte ender jeg med at føle mig afvist og taget for givet…suk. Hvorfor falder jeg altid for typen, der kun tænker på sig selv? 

Der er nu gået 59 minutter og Tony har ikke sagt et ord

Pludselig bliver du helt stille. Tårerene triller stille ned ad dine kinder. 

Tony: Hvad sker der? Er du okay? 

Dig: Ja, jeg er ok. 

Dig: Nu med smil på læben. Ja for søren… Pludselig gik det op for mig at …

Jeg har sat mig selv og mine behov til side…

Jeg har givet og givet i håb om at få anerkendelse. Givet for at føle mig elsket. Givet for at føle mig god nok. På en måde er det jo ret egoistisk… du smiler… jeg mener, når man giver med bagtanke.

Jeg har sat mig selv og mine behov til side.

Jeg har givet og givet, med håb om at få anerkendelse. Givet for at føle mig elsket. Givet for at føle mig god nok. På en måde er det jo mega egoistisk…du griner… jeg mener…hvis man kun giver for at få noget tilbage.  

Dig: Fra idag begynder et nyt kapitel i mit liv. Jeg vil til at være ligeså generøs og kærlig mod mig selv, som jeg er for mine kærester, børn, veninder og familie. Ved godt, det kan blive en udfordring, men jeg er klar til at tage den op. 

Dig: Tak for hjælpen Tony. Du er bare den bedste coach i verden. 

Tony: Men, jeg har jo slet ikke hjulpet dig. 

Dig: Jo, du har. Du lyttede til mig. Din ro og tålmodighed gjorde mig helt tryg. Af den årsag blev jeg i stand til, at se den røde tråd i mit kærlighedsliv. Jeg kan ikke takke dig nok. 

Hej, hej

Lad ikke din fortid, blive din fremtid

Din fortid er i bund og grund ligegyldig. Det vigtigste er at skabe en god fremtid. Spild ikke din  tid på at tænke på, hvordan tingene kunne have været. Du kan alligevel ikke ændre på det, der allerede er sket. Det eneste du med garanti kan ændre, er dig selv. 

Når du ændrer dig – opstår magien

Når du behandler dig selv med respekt og selvkærlighed styrkes dit selvværd. Når dit selvværd styrkes opstår magien. Typer som du før fandt tiltrækkende, har ikke mere din interesse. Dramaet er slut. Trygheden og roen kan begynde. For lige tiltrækker altid lige. 

Hvad skal du lære af dit mønster? 

Hvis du er træt af ustabile og ulykkelige forhold, så gør dig selv en tjeneste. Vend blikket indad og kig efter den røde tråd i dine forhold. Vær din egen detektiv og find ud af årsagen. Hvad er mønstret i alle dine forhold? 

Er det dig som går din vej? Har du svært ved at sige fra? Hvem starter skænderierne? Hvilken type er du tiltrukket af og hvorfor? Hvad skændes I om? Hvad går igen i alle de forhold?

Det er ikke din skyld

Uanset hvilket mønster du opdager, så kan du ikke gøre for det. Dit mønster er en ubevidst måde at beskytte dig selv på. Et følelsesmæssigt forsvaret som blev dannet i barndommen, og forstærket i voksenlivet – i situationer hvor du følte dig utryg, afvist og bange. Det er ikke din skyld. Jeg gentager. Det er ikke din skyld. Du kan ikke gøre for det, men du kan ændre det, som ikke gavner dig. 

Selvbebrejdelse hjælper dig ikke. Stil i stedet dette spørgsmål: Hvordan kan jeg være mere selvkærlig og omsorgsfuld. Hvilket selvkærligt skridt kan jeg tage idag? Hvad gør mig glad? Hvad gør mig godt?  

Hvis du har svært ved at finde svaret, vil jeg elske at være din Tony Robbins. Tøv endelig ikke med at bestille en gratis afklarende session

Vi kan mødes online eller i mine lokaler i Charlottenlund få minutters gang fra S-tog stationen.

Kærlige sommerhilsner
Lene Bojer

Læs andre atikler

Alle artikler

Leave a Comment