Jeg glemte mit nytårsfortsæt!

Nytårsfortsæt er ikke lige mig!


Jeg glemte mit nytårsfortsæt

2. januar var jeg på nytårs-kursus. En terapeut inspirerede kursister i at sætte nye mål for 2018. På et tidspunkt fortæller én deltager, at hun vil sætte sig det overkommelige mål, at tage én armbøjning om dagen i et helt år. En rigtig god ide, tænker jeg og beslutter mig for at gøre det samme.

Terapeuten fortsætter undervisningen. Der kommer mange gode tankevækkende spørgsmål. Jeg grifler ned på mit papir og mærker energien, lysten og motivationen stige til uanede højder.

Yes, det bliver et fantastisk år

Halvanden time senere kan jeg ikke holde koncentrationen længere. Lukker ned for webinaret. Pyt, jeg får optagelsen af kurset på mail i morgen – og SÅ vil jeg sætte mål for 2018.

Inden jeg går i seng tager jeg ti armbøjninger.

Dag to tager jeg ti armbøjninger.
Dag tre glemmer jeg alt om mit nytårsfortsæt!
Tror du jeg lyttede til genudsendelsen af nytårskurset? Nej, nej og nej!

Det kan næsten ikke blive mere pinligt. Jeg er selv terapeut. Jeg burde da vide bedre!

Øv, mine penge er spildte. Jeg har ikke fået en dyt ud af kurset. Suk.

Men, men, men der er intet galt med kurset

Intet galt med underviseren. Pegefingeren vender kun én vej. Mod mig selv. På trods af min egen lille nytårsfadæse er investeringen alligevel ikke spildt. Jeg fik nemlig en aha oplevelse. Indså noget jeg godt vidste i forvejen, men på én ny måde.

Et nytårsfortsæt handler om at ændre på noget ude i fremtiden. Opnå noget du endnu ikke er blevet, eller endnu ikke har opnået – men noget du længes efter.

Længsel en sikker måde, at udsætte sine drømme og mål på

Måske kender du til selv-saboterende længsels-tanker som; Når jeg får en kæreste, bliver mit liv fantastisk. Når jeg taber mig, bliver jeg tilfreds med min krop. Når jeg får mit drømme job, bliver jeg lykkelig…

Fælles for ønskerne er at de visualiseres ude i fremtiden. Konsekvensen af fremtidstanker er, at du skubber dine mål foran dig. Det svarer til, for hvert eneste skridt du tager – flytter målet sig også et skridt fremad. Og så er det jo ikke underligt at målet ikke nås, eller drømmene ikke opfyldes.

Universet lov siger: Det du nærer vil altid vokse. Det du sender ud, vil du altid få mere af

Hvis dine drømme skal opfyldes. Hvis dine mål skal nås. Uanset om det er en dejlig kæreste, at blive tyndere, leve sundere, få en større bolig, et nyt job…Så er der noget du skal forstå. De mest kraftfulde tanker, omhandler nuet. Derfor skal du tænke tanker, der skaber følelsen af, at være i mål LIGE NU – IKKE OM 365 dage! MEN LIGE NU OG HER.

Måske tænker du…’sikke noget fis!’

Det hjælper jo ikke en dyt. For jeg føler mig ikke glad, eller forelsket, lækker, tynd…Og det forstår jeg godt. Men, sandheden er, at du med garanti har et eller andet du kan glæde dig over, LIGE NU – LIGE HER.

Tanker er magnetiske

Du kender godt udtrykket. Lige tiltrækker lige. Selv den mindste positive tanke, vil øge din vibration. Øge dit energiniveau.

Stil dig selv spørgsmålet. Hvordan kan jeg i dag (i nuet) skabe følelsen af det jeg længes efter?

Hvis du eksempelvis længes efter en kæreste eller mere nærvær i dit parforhold. Så skab følelsen af kærlighed, glæde, ro og tryghed i dig selv. På et lavpraktisk plan betyder det: Giv i overflod ud af hjertelige kram og knus. Kys dine børn, din hund, veninden  – mærk følelsen af glæde og kærlighed – LIGE NU.

Jeg gentager. Det du sender ud i verden – får du altid mere af!

Stil dig disse to spørgsmål

  1. Hvad ønsker jeg at få mere af i dag?
  2. Hvad kan jeg selv gøre for at få det?

Gør det nu. Gør det idag

Vid at negative overbevisninger spænder ben for dine drømme. Din energi vil derfor kredse omkring, usikkerhed og uværdighed, hvilket betyder at du behandler dig selv ukærligt.

Kære skønne dig

Måske er tiden kommet til, at du skal stoppe dine ukærlige og begrænsende tanker. Ikke alt kan klares alene. Jeg har selv gået vejen. Ved hvad der skal til for, at hele et usikkert hjerte.

Planen for 2018 havde jeg lavet, inden jeg tilmeldte mig kurset. Den var allerede i mit hjerte. Jeg havde slet ikke brug for, at skrive den ned på et stykke papir. Til gengæld minder jeg mig dagligt om – at nyde rejsen på vej mod mine mål.

Jeg kan hjælpe dig henimod dit mål. Er du klar til at rykke dig?

Kærlige tanker
Lene

 

Læs andre atikler

Nyeste artikler

Alle artikler

Leave a Comment