Oplever du ofte:

  • at være plaget af negative tanker?
  • at være jaloux uden nogen egentlig grund?
  • at været stresset, lide af panikangst eller depression?

Styrer tankerne dit liv?

Når negative tanker styrer dit liv, tager de fokus fra alt det, du kunne have glædet dig over. Derfor kan kognitiv terapi hjælpe dig til at tænke på en mere gavnlig måde.

Som psykoterapeut og 
kærlighedscoach oplever jeg tit, at negative tanker kan spolere et ellers velfungerende parforhold. Vil du lære at tænke på en mere konstruktiv måde, hvor du bedre kan leve det liv og det kærlighedsliv, du ønsker? Ja, så kan kognitiv terapi sikkert også hjælpe dig.

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi er samtaleterapi, hvor vi netop udfordrer din måde at tænke på.

Gennem kognitiv terapi lærer du at

  • genkende de negative, automatiske tanker, som styrer dit liv i dag
  • afkode, hvad de gør ved både dit sind, din krop og dine handlinger
  • udfordre dine tanker og stille spørgsmål ved dem
  • skelne mellem dine tanker og hvad der er fakta

Tit skyldes problemer i kærlighedslivet ikke partneren, men de mønstre og tanker, vi hver især bærer rundt på. Vi tiltrækkes ofte af den samme type kæreste igen og igen. Af den simple grund at hjernen genkender de personlighedstræk som minder om vores forældre. Denne følelse af ubevidst genkendelse giver os tryghed og lyst til at møde personen igen.

Har du tendens til at tiltrække partnere, der er usunde for dig, eller har du svært ved at binde dig, skyldes det netop dine tanker, følelser og erfaringer. Og derfor bruger jeg ofte kognitiv terapi når jeg hjælper klienter med at finde en kvalitetskæreste eller til at løse tilbagevendende parforholdsproblemer med.

Sådan foregår kognitiv terapi

Begynder du i et forløb hos mig, vil jeg hjælpe dig med at genkende og udfordre dine tanker og måske lægge nogen af dem på hylden.

Jeg anbefaler, at du booker et forløb a 5 eller 10 sessioner. Udover at det giver en ro i behandlingen med et forløb, kan du også spare penge gennem mine klippekort.

  • 1 session koster 1.090,-

Når du går i et forløb hos mig, bruger jeg forskellige terapiformer, alt efter hvad du har brug for. Derfor supplerer jeg tit den kognitive terapi med eksempelvis gestaltterapi og traumeterapi.

Samtalerne foregår enten i mine lokaler i Charlottenlund, 10 km nord for København eller via skype.

Hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig gennem kognitiv terapi, er du velkommen til at ringe
23 26 84 88 eller sende en mail her. 

Venlig hilsen

Lene